Aarhus County (Dark red)

Large part of eastern Jutland

4 par Kongeørne ynglede i Danmark i 2023.

4 pairs of Golden Eagles bred in Denmark in 2023.

Kongeørnens forekomst i Østjylland er tidligere beskrevet i to artikler

1. Kongeørnen i Aarhus Amt 1966-1992.
2. Status for Kongeørn i Østjylland 1970-2014.

I det følgende indgår de to undersøgelser i en ny opdatering af kongeørnens status i Østjylland for perioden1800-2022.

Dragsmur – et møde med en ung kongeørn i 1992

Når man i mange år har set på fugletræk, er der altid observationer man aldrig glemmer. For mig er iagttagelse af en ung kongeørn på Helgenæs og Dragsmur i 1992 en af de

større oplevelser i Østjylland. Iagttagelsen gav anledning til at lave en status for arten, som jeg publicerede i Gejrfuglen i 1993 (Laursen 1993).

Den 25.4. 1992 så jeg på fugletræk ved General Ryes Skanser 0,9 km syd for Dragsmur fra 10.30 til 12.15. I min søgen efter blandt andet tidlige hvepsevåger opdager jeg en

større rovfugl ude over vandet i retningen mod Ebeltoft. Den tager kursen direkte mod Helgenæs, hvor den vinder højde - måske over Ellemandsbjerget. Den smukke ørn blev

straks bestemt til en ung (2k) kongeørn. Ørnen kredsede et stykke tid over Helgenæs for pludselig at tage retningen mod mig og Dragsmur. Da den havde passeret Dragsmur

mod nord tager den derefter en nordøstlig retning, som den følger til den er ude af syne. Det var så den observation – troede jeg. Men oplevelsen sluttede ikke her.

Ca. en time senere ser Finn Lund Henriksen ørnen omkring Katholm på Østdjursland. Herfra fløj den i retningen mod Gjerrild.

Observationen fortæller, at returtræk af rovfugle fra Fornæs/Gjerrild området finder sted sydpå til Helgenæs. Men sammenholdt med hvor mange rovfugle vi har set indtrække

fra Ebeltoft området er antallet formentligt beskedent. 

Kongeørnen i Aarhus Amt 1966-1992.

Iagttagelse af ørne kunne især tidligere finde vej til avisspalterne. Den ene af de tre kongeørne, som her beskrevet, blev indfanget og bragt til Vejle Zoologisk Have.

Følgende artikel er skrevet i 1993 og her citeret. Tekstens indhold er derfor ikke i overensstemmelse med ørnenes status i dag i Danmark. Det var en anden tid, og meget er

sket siden. Havørn genindvandrede først som ynglefugl i Danmark i 1990érne.

Indledning

Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Aarhus Amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet, der er publiceret i lokalrapporter,

antages nu så omfangsrigt, at der er grundlag for også at beskrive de sjældnere arters forekomst. Til denne gruppe hører ørnene. Det er de færreste, der har været så heldige at

have set en ørn i Danmark, der absolut er en stor naturoplevelse. Blandt andet derfor vil der i nærværende og i kommende artikler i Gejrfuglen blive givet svar på, hvor og

hvornår chancerne er størst for at se ørne i Østjylland. Blandt ørnene er det Kongeørn og Havørn, der hyppigst gæster i Danmark. Det er også de to ørnearter, der er lettest at

genkende i felten.

Træk- og vintergæst

Kongeørnen er træk-og vintergæst i Danmark. Skagen er stedet, hvor arten oftest ses på forårstrækket. Her er iagttaget 3 ex. pr. år i perioden 1973-1983 (Andersen 1985).

Der har imidlertid nærmest været tale om en halvering af det årlige antal registreringer i Danmark i de senere år. Således angiver Christensen (1990) for hele landet 36 i

gennemsnit i årene 1980-1984 mod kun 19 i perioden 1985-1988.

Som vintergæst, i form at stationære fugle, er Kongeørnen meget sjælden, hvor arten hyppigst ses fra oktober/november til marts i et antal op til 2-4 fugle pr. år (Jørgensen 1989).

Langt de fleste Kongeørne i Danmark overvintrer på Sjælland, hvor Tystrup-Bavelse søerne er det mest sikre sted at se arten (Jørgensen 1989).

Det må antages primært at være svingninger i ynglebestanden i Skandinavien og fourageringsmuligheder, der afgør størrelsen af den danske vinterbestand og antal fugle, der ses

på træk. Det kan ikke udelukkes, at i år med fødemangel i Skåne, hvor arten overvintrer i relativt stort antal, også tvinger nogle Kongeørne til at søge til Danmark. Der synes dog

ikke at være sammenhæng mellem størrelsen af den skånske vinterbestand og antal fugle set i Danmark (Holst 1990).

Forekomst i Aarhus Amt

Om Kongeørnens forekomst før 1966 i Aarhus Amt ved vi meget lidt. Jeg har kun kendskab til 3 iagttagelser, nemlig en i 1863 og i 1889 fra Midtjylland og en fra Norddjursland fra

før 1960. Det må imidlertid antages, at arten - som i den øvrige del af landet - var ret almindelig her i 1800-lallet. Collins (1877) nævner, at arten "viser sig i Østjyllands skove og

på Samsø, men er ikke så almindelig her som på øerne". Først med den øgede ornitologiske forskning fra midten af 1960'erne har vi fået et ret godt kendskab til Kongeørnens

forekomst i Amtet.

I perioden 1966-1992 er der 39 observationer fordelt på ca. 36 forskellige fugle, der er omtrent ligeligt fordelt i perioderne januar - juni og juli - dec. (tabel 1). Det fremgår endvidere,

at 27 af 35 Kongeørne er set i henholdsvis april-maj og okt.- nov., men nok så overraskende, at blot 7 fugle er fra perioden dec. - marts.

Antal iagttagelser pr. år har svinget en del. Nogle år er arten ikke set, men derimod 3 fugle i 1968 og i 1992 samt 4 i 1976 og 1980. I perioden 1966-1992 er der således i

gennemsnit set godt og vel en Kongeørn pr. år i Aarhus Amt.

Det er sjældent, at Kongeørn ses mere end et par dage på samme lokalitet, og i modsætning til Havørn synes antal observationer pr. år ikke at være påvirket af vejrforholdene,

eksempelvis kolde vintre. Det fremgår, at Kongeørnen endnu ikke har overvintret i Aarhus Amt - nærmest kommer vi Rugård-området.

Fødevalg

Der er grund til at tro, at Kongeørnens primære jagtbytte her i landet er Hare. Det er da også karakteristisk, at arten især opsøger store åbne arealer nær større skove og søer,

hvor den foruden byttedyr kan finde ro og gode hvilepladser. Men også strandenge og formentligt småøer, hvor fødeudbudet kan være stort som følge af en tæt bestand af små

og mellemstore pattedyr, kan være steder, hvor Kongeørnen kan overvintre.

Tabel 1. Månedsvis fordeling af Kongeørn i Aarhus Amt (areal 4561 km²) 1966-1992. En undsluppen fangenskabsfugl er udeladt af materialet.

Et Individ er angivet både i april og i maj måned i skemaet.

Tab. 1. Monthly distribution of Golden Eagle in Aarhus County (area 4561 km²) 1966-1992. An escaped captive bird is omitted from the material,

An individual is indicated in both April and May in the form.

Fasan er et vigtigt byttedyr for Kongeørn i Danmark.

The pheasant is an important prey animal for Golden Eagles in Denmark.

Aldersfordeling

Følgende aldersangivelser er på grundlag af ældre feltbestemmelseskriterier.

I Aarhus Amt er alder kendt for 29 af de 35 observerede Kongeørne 1966-1992. De fordeler sig med ungfugle (1-2k) 79%, Subadult (mellemdragt) ca. 14% og gamle fugle (5k+) 7%.

De 23 Kongeørne (79%) var helt unge fugle (1-2k) og kun 2 fugle (ca.7%) er angivet i voksendragt (tabel 2).

Tabel 2. Aldersfordeling af 35 Kongeørne i Aarhus Amt 1966-1992.

Tab. 2. Age distribution of 35 golden eagles in Aarhus County 1966-1992. Alder ukendt = Age unknown.   

​

Jørgensen (1989) skriver: "De Kongeørne, der overvintrer på de mere eller mindre faste lokaliteter i Danmark, har alle været unge fugle (1-4k)". Til sammenligning udgør

gamle Kongeørne i Skåne kun 3 pct, af de observerede fugle i vinterhalvåret (Gensbøl 1984). Det vil sige en aldersfordeling i Aarhus Amt viser en lille overvægt af ældre fugle

sammenlignet med Skåne (tabel 2).

Fig. 2. Kongeørn i Aarhus Amt 1966-1992 med angivelse af trækretning for nogle af observationerne. Formodede gengangere er ikke angivet. Åben cirkel = første halvår,

udfyldt cirkel = andet halvår.

Fig. 2. Golden Eagle in Aarhus County 1966-1992 with indication of migration direction for some of the observations. Suspected repeat offenders are not listed.

Open circle = first half-year, filled circle = second half-year.

Kongeørnens forekomst i Aarhus Amt 1966 til 1992 geografisk fordelt og lidt om formodede trækbevægelser er vist i fig. 2. Den geografiske fordeling er markant. Det iagttages,

at 22 af de 35 observationer er gjort i de østlige dele af amtet (inkl. Samsø og Anholt). Når der blot er to observationer fra Midtjylland siden 1966, må det især tillægges, at

området er særdeles skovrigt og stort set mangler store frie jagtarealer for arten, Tætheden og tilgængeligheden af byttedyr er formentligt også relativt ringe i Midtjylland

sammenlignet med den østlige del af amtet.

Forklaringen på overvægten af Kongeørne i den østlige del af amtet skal givet søges i flere forhold. For det første de gode fourageringsmuligheder omkring godserne Katholm

og Rugård samt ved Stubbe Sø. Dernæst at Gjerrild synes at være træksted for Kongeørn. Her er arten således set mindst 10 gange i perioden 27.3. - 20.4. fordelt på mindst

8 forskellige fugle. En af Kongeørnene er imidlertid iagttaget i området til ind i maj måned. De forholdsvis mange observationer ved Gjerrild, skal også ses i sammenhæng med,

at det er en forårstræklokalitet, som hyppigt besøges af ornitologer og især i april/maj, hvor de fleste Kongeørne trækker gennem Danmark til det øvrige Skandinavien.

Mulighederne for at se en ørn er derfor større ved Gjerrild end andre steder i amtet. Endvidere er der det forhold, at Kongeørne, som de fleste andre rovfugle, har aversion mod

at flyve over større havområder. Kongeørnene vil derfor ofte gøre flere trækforsøg over et længere tidsrum, muligvis fordi de er nordøst-orienteret, men tvinges af de geografiske

forhold til at trække mod nord til eksempelvis Skagen. Et lignende trækmønster er kendt for eksempelvis Musvåge på Nordøstdjursland. Det vil sige Kongeørne, der opgiver

udtræk ved Gjerrild, vil flyve nordvest, vest eller mod syd langs Djurslands kyst og måske raste på ovennævnte optimale lokaliteter. Nogle fugle søger muligvis også længere

mod syd, eksempelvis til Samsø.

Fig. 3 Trækforløb hos to unge kongeørne i foråret 1992 med angivelse af formodede trækruter. G= Gjerrild Nordstrand.

Fig. 3 Migration course of two young golden eagles in the spring of 1992 with indication of presumed migration routes. G= Gjerrild Nordstrand.

I 1992 havde vi i Østjylland lejlighed til at følge trækadfærd hos to Kongeørne, der tydeligt understøtter trækteorien. Fig. 3 viser trækforløbet hos de to unge Kongeørne angivet

som henholdsvis (a) og (b) fugl. Den 20.4.1992 var vejret klart, temperaturen ca. 4 grader og vinden NNV 3-4. Forløbet tegnede sig således: En Kongeørn (a) trak N d. 20.4.

kl. 11.30 ved Moesgård. Samme dag kl. 14.35 gjorde en {b) trækforsøg N og kl. 14.55 en (a) trak NV begge ved Gjerrild. Dagen efter, d. 21.4. iagttages (a) ved Skagen, hvor

den frem til d. 23.4. gør flere trækforsøg. Fugl (b) opholder sig på Djursland frem til 24.5. og især i perioden 29.4.- 4.5. gør den flere trækforsøg ved Gjerrild. Den 25.4. ses (b)

på Sydøsthelgenæs (45-50 km syd for Gjerrild, hvorfra den trækker over Dragsmur og videre NØ mod Mols Bjerge kl. 10.40. Omkring kl. 12.30 ses den igen ved

Gjerrild Nordstrand. Kongeørnen ses d. 29.4. ved Hemmed Kær og d. 24.5. ved Løvenholm Skov. På grundlag af felttegning af fuglen på Djursland og foto taget ved Skagen

ses samme fugl d. 28.5. og frem til 31.5. ved Skagen. Sidste observation er d. 2.6. ved Lund Fjord.

Disse observationer viser, at Kongeørne under trækket kan aflægge betydelige afstande før de beslutter sig til at tække nordpå. Meget tyder på, at ikke alene Kongeørn, men

også andre ørnearter – ikke alene fra Gjerrild - men også fra del øvrige Østjylland, trækker langs Jyllands østkyst til Skagen.

Konklusion

Om Kongeørnens forekomst i Aarhus Amt 1966-1992 konkluderes, at der i gennemsnit ses et individ pr. år og oftest i de østlige kystområder, og specielt ved Gjerrild. Der er endnu

ikke dokumenteret, at Kongeørne har overvintret i Aarhus Amt. Trækforløbet hos to unge Kongeørne i foråret 1992 med angivelse af formodede trækruter viser, at arten bevæger

sig over større områder i fig. 3. (Laursen 1993).

Kongeørnen i Østjylland – status 1800-2022   

The Golden Eagle in East Jutland – status 1800-2022

Yngleforhold

Collins (1877) angiver, at Kongeørnen skulle have ynglet i Silkeborgskovene; og bl.a. i 1850 nær Silkeborg, hvor parret og to unger blev skudt og udstoppet! Foruden dette er der

enkelte andre beretninger om yngleangivelser i landet. Hverken Løppenthin (1967), eller andre, der har beskæftiget sig med emnet, mener, at Kongeørnen tidligere har ynglet med

sikkerhed i Danmark, men at der formentligt har været tale om forveksling med Havørn. Manglende sommerobservationer fra ældre tid og ingen oplysninger om ægkuld fra

museumssamlinger eller hos private tyder ligeledes på, at Kongeørn ikke har ynglet i Danmark i ældre tid. Kongeørnen har ynglet i Danmark siden 1999 med 5 par i 2018 som

største antal. Se mere Nyegaard (2014).

The golden eagle has bred in Denmark since 1999, with 5 pairs in 2018 as the largest number. See more Nyegaard (2014).

Ynglefund ved Overgaard Gods

Som en naturlig følge af den lille kongeørnebestand i Lille Vildmoseområdet slog et par kongeørne sig ned og ynglede nær Overgaard Gods ved Mariager Fjord

i 2008. Det var det første sikre ynglepar i Østjylland!

Yngleforløb før og efter 2008 er omtalt af Dansk Ornitologisk Forening således:                                                                                                        

2005. DOF. ”…På en tredje lokalitet, der fortsat ønskes hemmeligholdt, må parret anses for etableret og for at være et potentielt ynglepar. Parret har bygge to reder i løbet af foråret og

sommeren, og en tredje Kongeørn, en yngre fugl, er for nyligt set flyve sammen med parret. Parrets alder er endnu ikke fastslået, men fuglene er ældre, end først antaget”.

DOF. ”..Derimod er der rapporteret om to ørne i området ved Overgaard, ved Mariager Fjord. I dette område blev der i november 2005 fundet en død 3-4K Kongeørn.

Undersøgelser viste at den var meget afkræftet”.

DOF. ”I et område syd for Mariager Fjord ses der fortsat to 4-5K Kongeørne. Der er endnu ingen oplysninger om yngleforsøg her”.

DOF. ”Kongeørneungen fra det nye ynglepar på Overgård kom lidt skidt fra start. Den 11. november blev den fundet afkræftet nør Tønder ude af stand til at flyve. Den blev bragt til

en nærliggende plejestation og blev tilset af en dyrlæge. Den første tid så det ikke så lovende ud, og den skulle mades med sonde, men efterhånden kom

den til hægterne, spiste selv og blev endda aggressiv. Det blev derfor besluttet, at udsætte den nær sit fødested, hvilket foregik den 28. november”.

2009 DOF. ”Efterår. Der er i år kun to ynglepar af Kongeørn (i Danmark) idet parret på Overgård blev forstyrret af træfældning nær reden i det tidlige forår og har tilsyneladende

forladt lokaliteten. Ingen oplysninger fra Overgaard. (Pedersen et al. 2014) skriver: ”Midtjylland. Siden efteråret 2011 har der været set enlige kongeørne på et par lokaliteter i Midtjylland.

Det skal blive interessant at se, om det er begyndelsen til et nyt ørnepar”.

Nielsen 2017: ”Ved Overgaard har Kongeørnen det svært. Parret holder til i området fra 2006 og yngler første gang i 2008, men i november samme år forsvinder pludseligt den ene eller

måske endda begge fugle i parret på mystisk vis. Der er måske en sammenhæng mellem ovenstående, og at der i september samme år blev indsamlet 3 døde måger indenfor parrets fourageringsområde, som var døde af parathion-forgiftning. I 2009 er det formodentlig to nye fugle, der uden held forsøger at yngle. Efterfølgende har der ikke ynglet Kongeørne på

lokaliteten. I efteråret 2005 blev der desuden på lokaliteten fundet en død 4K Kongeørn. Ørnen blev undersøgt på Steins Laboratorium A/S, Brørup, hvorman konkluderede, at fuglen

var død af sult. Der blev ikke påvist hverken giftstoffer, sygdomme eller fysiske skader”.

Ynglefundet i 2008 ved Overgaard Gods er eneste sikre ynglefund af Kongeørn i Østjylland (DOF-Østjylland). Arten har ikke efter følgende ynglet på lokaliteten.

The breeding finding in 2008 at Overgaard Estates is the only reliable breeding finding of the eagle in East Jutland (DOF-East Jutland). The species has not subsequently

bred on the site.

Iagttagelser fra Overgaard-parret i yngletiden og efter ungens udflyvning viser, at kongeørnene fouragerede i et stort område. Det er måske udtryk for, at fødediversiteten og tætheden

ikke er så stor som i Lille Vildmose-området.

Iagttagelser på øerne

Kongeørn er flere gange set på Anholt. Det antages at være fugle, der på vej fra Gjerrild til Sverige bruger Anholt som mellemstation.  

Samsø byder på en del – især ældre fund. Her er Kongeørn også set på Hjortholm.

En kortlægning og opgørelse af antal observationer og aldersbestemmelse er behæftet med usikkerhed. Det skyldes især mangelfulde oplysninger om alder. Aldersbestemmelse af

Kongeørne volder også mange problemer. I det følge har jeg forsøgt at tage højde for disse forhold.  

Geografisk spredning

Den geografiske spredingen af iagttagelser af kongeørn i Østjylland er vist for 1966-1992 (fig. 2 og 3) og 1970-2014 (fig. 5). Overvægt af iagttagelser i tre områder tillægges forskellige årsager:  

1. Området ved Mariager Fjord pga. ynglefund i 2008.
2. Nordøstdjursland pga. af de geografiske trækforhold.
3. Samsø måske pga. gode fourageringsmuligheder.

Aldersfordeling

 Aldersfordeling 1966-2022 er angivet i tabel 3.

Den fordeler sig omtrent således: 1-2K (ungfugle) udgør 72%, 3-4k (subadult) 20% og 5k+ (voksen) 7% Der er således flere iagttagelser af ældre kongeørne i perioden 1993-2022

sammenlignet med 1966-1992. Iagttagelser omkring yngleparret i 2008 kan have påvirket aldersfordelingen. 

Tabel 3. Aldersfordeling af Kongeørn i Østjylland 1966-2022 jf. Dofbasen. Bemærk ynglepar i 2008, derfor relativt mange observationer af gamle kongeørne. 

Table 3. Age distribution of Golden Eagle in East Jutland 1966-2022 cf. Dofbasen.

Resultaterne i tabel 3 må tages med forbehold, fordi der kan være gengangere i materialet. Flere observatører kan også have forskellig aldersangivelser på samme Kongeørn.

De relativ mange iagttagelser af ældre fugle i perioden 1993-2015 skyldes yngleparret ved Overgaard ved Mariager Fjord i 2008, hvor der blev gjort mange iagttagelser af

yngleparret og ungerne. Det stærkt øget brug af digitalkamera har med årene gjort det muligt at få mere præcise aldersbestemmelser af kongeørne.   

Tabel 4. Antal observationer af Kongeørn fordelt pr. år indtastet i Dofbasen 1800-2022. Der er ikke nødvendigvis tale om forskellige fugle. Tabellen giver et indtryk af, hvor hyppigt

arten er set pr. år i den meget lange tidsperiode. I perioden 1992-2022 har kongeørens været årlig gæst i Østjylland bortset fra 1992. 2010 og 2016. Langt de fleste iagttagelser

før 1920 er nedlagte Kongeørne. Det meget store antal i 2008 skyldes yngleparret ved Overgaard.     

Table 4. Number of observations of golden eagles distributed per years entered in the Dofbasen 1800-2022. It is not necessarily different birds. The table gives an

impression of how often the species is seen per years in the very long period of time. In the period 1992-2022, the golden eagle has been an annual guest in East

Jutland, apart from 1992, 2010 and 2016. The vast majority of sightings before 1920 are defunct golden eagles. The very large number in 2008 is due to the breeding

pair at Overgaard.

​

Gotland - kongeørnens land

Fig. 5. Status for Kongeørn i Østjylland (1970-2014).

Fig. 5. Status of the Golden Eagle in East Jutland (1970-2014). A red dot is a Golden Eagle observation.

Kilde: http://aarhusbirder.blogspot.com/2014/03/kongern-i-stjylland-1970-2014.html

Gammel kongeørn fra forside på Nordisk kongeørne-symposium rapport 2013. Foto: Tom Roger Østerås.

Gammel kongeørn Aquila chrysaetos, Salten Langsø. Foto: Johannes Jørgensen.

Gammel Kongeørn iagttaget 23.2. 2022 i vestlig del af Salten Langsø. Fuglen var tidligere senest set 5.2. 2022 på Borris Hede (afstand ca. 58 km). Efter opholdet ved Salten

Langsø fløj den retur til Borris Hede, hvor den efterfølgende opholdt sig i en længere periode.

Old Golden Eagle observed 23.2. 2022 in the western part of Salten Langsø. The bird was previously and last seen on 5.2. 2022 on Borris Hede (distance approx.

58 km). After the stay at Salten Langsø, it flew back to Borris Hede, where it subsequently stayed for a longer period.

Gotland (3.184 km²), der er på størrelse med Fyn, huser verdens tætteste bestand af Kongeørne. Det skyldes især den meget store bestand af kaniner. Men også rotter og

pindsvin indgår i føden. Der ynglede 30 par i 2006, 50 par i 2014 og 62 par i 2023.  Men i de senere år er bestanden kommet under pres, der skyldes fremgang i

ynglebestanden af havørne, men også vindmølleparker er et problem. I Estland e kongeørnen også under pres på grund af bestandsfremgang hos Havørn.

Ynglebestanden af Kongeørn i Danmark

Det første sikre danske ynglepar ynglede i Tofte Skov i 1998. Ynglebestanden er i de følgende år vokset langsomt: 5 par heraf tre par med unger i 2020. 5 par med 5 unger

i 2021, 4 par i 2022 og 4 par med 4 unger i 2023. Frem til 2016 fik de danske ørnepar i gennemsnit 1,00 unger/år, men siden har succesen været dalende med 0,64 unger/par

i årene 2017-2021 jf. Dansk Ornitologisk Forening. Parrene har ynglet på 7 forskellige lokaliteter – alle i Nordjylland. Der er konstateret en høj dødlighed og stor udskiftning i

yngleparrene (Nielsen (2023).

The breeding population of golden eagles in Denmark

The first safe Danish breeding pair bred in Tofte Skov in 1998. The breeding population has grown slowly in the following years: 5 pairs of which three pairs with

chicks in 2020. 5 pairs with 5 chicks in 2021, 4 pairs in 2022 and 4 pairs with 4 chicks in 2023. Up until 2016, the Danish eagle pairs had an average of 1.00 young/year,

but since then the success has been decreasing with 0.64 young/pair in the years 2017-2021 cf. Danish Ornithological Association. The pairs have bred in 7 different

locations - all in North Jutland. A high mortality and high turnover in the breeding pairs has been observed (Nielsen (2023).

Nielsen J.T. 2023: Danmarks ynglende rovfugle 1971-2021. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 117 (2023): 1-160.   

Havørn Haliaeetus albicilla

Havørn par. Foto: John G. Dinesen.                                                                              Havørn. Foto: Kim Nygaard.

Havørn Haliaeetus albicilla på jagt. Foto: Kim Nygaard.

I modsætning til Kongeørn er ynglebestanden af Havørn vokset betydeligt i Danmark, hvor der nu yngler omkring 160 par. Den store bestandsfremgang har formentligt haft en

vis negativ indflydelse på kongeørnebestanden. Det kan især skyldes havørnens tilstedeværelse i kongeørnenes yngleområder. Konkurrence om rede og føde antages derimod

at spille en mindre rolle. Begge arter er set overtage reder fra hinanden (Nielsen 2023a).

In contrast to the Golden Eagle, the breeding population of the White-tailed Eagle has grown significantly in Denmark, where there are now around 160 pairs

breeding (2022). The large increase in population has probably had a certain negative influence on the golden eagle population. This may be mainly due to the

presence of the White-tailed Eagle in the breeding areas of the golden eagles. Competition for nests and food, on the other hand, is assumed to play a smaller role.

Both species have been seen taking over nests from each other (Nielsen 2023a).

Konklusion1800-2022

Med det skovfattigte Danmark i 1800-tallet har potentielle ynglemuligheder for kongeørnen været begrænset. Samtidig var holdningen til rovfugle en anden dengang end i dag.

Der foreligger da heller ingen sikre ynglefund eller mulige ynglefund fra 1800-tallet i Danmark. Første og eneste ynglefund i DOF-Østjyllands området var ved Overgaard Gods

ved Mariager Fjord i 2008. 

Der er 3-4 potentielle yngleområder for Kongeørn i Østjylland: Mariager Fjord, Løvenholm-/Fjeldskovene, Bølling Sø-området og Ansø Enge (Dofbasen, DOF-Østjylland).   

Fund fra Østjylland frem til ca. 1920 skydes især nedlagte fugle. Med den store voksende naturinteresse fra omkring 1970, efterfulgt af bedre litteratur, større mobilitet, bedre

kikkert og fotoudstyr med især digitalkamera er antallet af observationer øget i det østjyske område (fig. 4). Det skyldes muligvis også, at kongeørn har ynglet i Lille Vildmose-området

siden 1999, hvorfra især ungfugle har kunnet iagttages i Østjylland. År med særlig mange observationer af kongeørne skyldes især, at nogle kongeørne har opholdt sig på lokaliteter

(samme område) i længere tid, og derfor observeret af mange personer.  

Alderfordelingen blandt ungfugle (1-2k) sammenholdt med ældre 3k-5k+) har ændret sig en del i perioden. 79,6% (1966-1992) mod 69,6% (1993-2022).

Flere af de østjyske iagttagelser af især unge kongeørne formodet at være fugle fra Skandinavien (Sverige, Norge og Finland), men det er ikke dokumenteret. Langt de fleste af de

ældre og gamle kongeørne i Skandinavien er standfugle. Bønløkke et al 2006 skriver: ”Ungfuglene bevæger sig generelt over længere afstande end de voksne fugle”.

I dag er kongeørnen næsten årlig trækgæst i Østjylland primært (marts-maj og okt.-nov.).

Du har i Øsrjylland størst chanche for at se kongeørn ved Gjerrild Nordstrand på Nordøstdjursland.

En meget stor oplevelse

En af mine største ornitologiske oplevelser fandt sted ved Brabrand Sø, hvor jeg den 6.11. 1966 så og

fotograferede denne unge kongeørn. Jeg stod på broen i østenden af søen og tog billedet med mit

Minolta-kamera. Samme dag så jeg en meget sen landsvale. Iagttagelse blev senere omtalt i

Feltornitologen, Dansk Ornitologisk Forening. Jeg var meget stolt.

A very great experience

One of my greatest ornithological experiences took place at Brabrand Sø, where on 6.11. 1966 so and

photographed this young golden eagle. I stood on the bridge at the east end of the lake and took the

picture with mine Minolta camera. The same day I saw a very late swallow. Observation was later

referred to in Field ornithologist, Danish Ornithological Association.I was very proud.
​

Tak

Tak til de mange bidragsydere og til fotograferne Johannes Jørgensen, Peter Marczak, Kim Nygaard og John G. Dinesen.

Litteratur

Andersen, T., (red.) 1985: Fugle i Skagen, - Rapport. Christensen, R., (red) 1990: Fugle i Danmark. - DOFT, 84. årg. 1990 nr. 3-4.

Bønløkke J., Madsen J.J., Thoruo K., Pedersen K. T., M. Bjerrum & C. Rahbek 2006:   Dansk Trækfugleatlas. – Rhodos, Zoologisk Museum.  

Collins, J., 1875-77: Skandinaviens Fugle af Kjærbølling. 2. fulds. omarb. udg. Kjøbenhavn.

DOFbasen – Dansk Ornitologisk Forening.

Gensbøl, B., 1984: Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. - Gads forlag.

Hoist, O., 1990: Ørnräkningen i Skåne januari 1990. - Anser 29:73-74.

Jørgensen, H.E., 1989: Danmarks Rovfugle – en statusoversigt. - Frederikshus.

Laursen J. T.  1993: Kongeørn i Aarhus Amt. -  Gejrfuglen 29. årg. nr. 2. juni 1993. Østjysk Biologisk Forening. s. 48-53. (Artiklen delvis opdateret i 2022).

Laursen J. T.  2023: www.vandrefalke.dk

Løppenthin, B., 1967: Danske ynglefugle i fortid og nutid. - Odense Universitetsforlag.

Nielsen J.T. 2017: Hvorfor vokser den danske kongeørnebestand ikke? – Nordjyllands Fugle 2020 (DOF). 

Nielsen J.T. 2023a: De første 25 år med ynglende Kongeørn i Danmark: Yngleforhold i et tæt befolket lavland Jan Tøttrup Nielsen, Hans Christophersen og

Esben Sloth Andersen. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 117 (2023): 86-103.

Nielsen J.T. 2023: Danmarks ynglende rovfugle 1971-2021. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 117 (2023): 1-160.   

Nygård T., J. A. Auran, J. O. Gjershaug, C. Knoff & T. R. Østerås 2013: Nordisk kongeørnsymposium 11.-13. oktober 2013 Hjerkinn.

Norsk institutt for naturforskning. NINAs publikasjoner.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Toftt, J. &  M. B. Grell 2014: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. Afsluttende rapport fra Dansk Ornitologisk Forenings

Arbejdsgruppe for Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY).  - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 108 (2014): 1-144.

Olsen M. K., 1992: Danmarks Fugle – en oversigt. - DOF 1992.

Pedersen L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn – Årsrapport 2013. Dansk Ornitologisk Forening.

http://aarhusbirder.blogspot.com/2014/03/kongern-i-stjylland-1970-2014.html

Webmaster til hjemmesiden har i en meget lang årrække arbejdet med de danske ugler og har udgivet bogen "Danmarks Ugler" og skrevet mange artikler om de danske ugler.

Vi giver gode råd om ugler og efterlyser oplysninger om de danske ugler

- kontakt venligst Jørgen Terp Laursen.

På hjemmesiderne www.kirkeugle.dk og www.danmarksugler.dk kan du læse meget mere.   

          Alle oplysninger om kirkeugle og slørugle fra hele landes modtages med tak.