Vandstæren er en meget sjælden ynglefugl i Danmark (Østjylland).

Vandstæren træffes ofte de samme steder som Isfugl og Bjergvipstjert - dvs. ved vandløb med gode fødemuligheder. Reden anlægges som regel, hvor der er godt med strøm og især nær vandfald og under  broer, i møller etc.

I takt med at mange dambrug og stemmeværker med brusende vandfald er nedlagt, er vandstærens ynglemuligheder i Danmark blevet stærkt forringet i det seneste årti.     

Nærværende indlæg om Vandstærens  yngleforekomst i Østjylland er blev til på baggrund af iagttagelser indtastet i Dofbasen for DOF Østjylland-området i perioden 1950-2019. Men der er ingen tilgængelige oplysninger om ynglefund i Dofbasen.

Vanstæren har i en årrække ynglet meget uregelmæssigt på en lokalitet i Midtjylland.

Der ynglede et par vandstære i redekasse i Midtjylland i 2020.

Lyngbygård Å ved Labing Vandmølle er et næsten sikkert overvintringssted for Vandstær. Foto: JTL

Vandstæren raster ofte på sten, der står i og ved vandløb. Her er den i sikkerhed for fjender, kan tage sig et hvil og fortære sine byttedyr. Foto: Ernestas Balcikonis.

Ynglende Vandstær (Cinclus cinclus (L.)) ved Grejs Å med tilløb i årene 1992-1996 Ernst Torp Nørrevang 19 7300 Jelling

Breeding Dipper (Cinclus cinclus (L.)) in the River Grejs Å system in the years 1992-1996 In the last 25 years the Dipper has bred in severallocalities in Denmark Though it is estimated that 4-5 pairs breed each year (Jacobsen 1997) the species is an instable breeder in this country. Generally it  breeds only one or two years in succession in the same locality. For that reason it  is of  some interest that it  was breeding in the River Grejs Å system every year from 1992 to 1996. From Lerbæk Mølle to Vejle the River Grejs Å has a steep gradient with rapidly streaming clean water, which is not common in Danish watercourses. The riverbed is covered with gravel and stones. Surely these ecological factors are important for the Dipper and for its occurrence in the Grejs Å system.

Grejs Å udspringer i Fårup Sø syd for Jelling og løber i en såkaldt tunneldal mod østnordøst til lidt nord for Grejs Mølle. Herfra strømmer den i en smeltevandsdal, den egentlige Grejsdal, sydpå til Vejle by, hvor den løber sammen med Vejle Å og kort efter udmunder i Vejle Fjord. Smeltevandsdalen er dannet ved tapningen af en stor isdæmmet sø i 90 meters højde over havet mellem Lerbæk og Højgård, hvorved Grejs Å fik afløb til Vejle Fjord. Disse geologiske forhold er årsagen til, at denne å i modsætning til næsten alle andre danske åer har et betydeligt fald på hele det nedre løb. Fra Lerbæk Mølle er faldet ca. 40 meter ind til Vejle og fra Grejs Mølle til Vejle ca. 25 meter. Dette kraftige fald bevirker, at åen har en meget stor selvrensende evne. Den kan betegnes som ren på strækningen fra Lerbæk Mølle til Store Grundet nord for Vejle og som meget svagt forurenet på resten af strækningen til Vejle (Vejle Amt 1993, 1995; Frandsen 1998). Den har da også ligesom en stor del af tilløbene den højeste målsætning som særligt naturvidenskabeligt referenceområde (kategori A) på strækningen fra Hopballe Mølle til Grejs Mølle (Vejle Amt 1994).

YNGLEFUND AF VANDSTÆR De enestående økologiske forhold er forklaringen på, at åen og dens tilløb er yngleplads for de tre vandløbsfugle Bjergvipstjert (Motacilla cinerea), Isfugl (Alcedo atthis ispida) og Vandstær (Cinclus cinclus). Grejs Ådal er kendt som landets bedste ynglelokalitet for Bjergvipstjert og må betegnes som Vejle Amts bedste vandstærelokalitet om vinteren. Som eksempel kan anføres, at der den 29. november 1991 blev set 25 vandstære på strækningen fra Ny Grejsdalsvej til Hopballe Mølle. Deraf var der alene 19 på en 4,5 km lang strækning nordvestpå fra Grejs Mølle (Brunbech 1992). Men mere overraskende er det, at Vandstæren har ynglet der hvert af årene 1992-1996. Der foreligger følgende oplysninger: 1992. - Poul Trærup så den 13. maj et par med 3 unger, der blev madet i nærheden af det sted, hvor de havde rede i 1994-1995. 1993. -Poul Trærup så den 15. april et par i nærheden af det sted, hvor de havde rede i 1994-1995. Søren Brunbech iagttog den 17. maj en Vandstær ved Fruens Møllested Bæk og så den l. juli mindst 2 store unger samme sted, dvs. ca. 200 meter før udløbet i Grejs Å.

25

Fig. l. Beboet rede af Vandstær (Cinc/us cinc/us) i Grejs Å-systemet. Mindst 3 unger blev fodret med korte mellemrum. 16. maj 1994. Foto: Ernst Torp. Ocwpied nest of Dipper (Cinclus cinclus) in lhe Grejs A systen l. At lenst3 youngs were fed with slwrt intervals. 16 Mny 1994. Photo: Ernst Torp. (Vedr. foto se artiklen i Flora og Fauna).

1994.- Et par ynglede i Grejs Ådal. Den 16. maj var der mindst 3 store unger i reden (fig. 1). De blev fodret med 3-5 minutters mellemrum. Få dage efter fløj ungerne fra reden. 1995. - Et par ynglede i ådalen. Ifølge Poul Trærup blev der ruget på æg den 10. april. Parret udrugede unger i samme rede som i 1994. De fløj fra reden midt i maj. 1996. - Atter i år - 5. år i træk - har Vandstæren ynglet ved Grejs Å, men i en ny rede. Poul Trærup så den 14. april to, der kurtiserede hinanden. Johs. Sørensen så i de følgende sommermåneder jævnligt vandstære ved Grejs Å også udfløjne ungfugle.

VANDSTÆREN SOM YNGLEFUGL I DANMARK Det første sikre redefund af Vandstær i Danmark fandt sted den l. maj 1953 ved Tarskov Vandmølle ved Århus Å 13 km vestnordvest for Århus (Astrup 1953), hvor den ynglede igen i 1954 (Dybbro 1976).

Den næste rede blev fundet den 5. maj 1964 under broen over Giber Å ved Moesgård Skovmølle 8 km syd for Århus (Rosendahl & Hansen 1968).

I 1971 ynglede Vandstæren på Bornholm, hvor den er truffet årligt fra 1969 (eller 1966), i enkelte år endog på 2 lokaliteter. Desuden blev den i 1971 fundet et sted i Nordjylland. I 1973 foreligger der 6 ynglefund, som fordeler sig med 3 lokaliteter i Nordjylland, 2 i Sydjylland og l på Fyn. I 1974 blev den fundet ynglende på en lokalitet i Midtjylland og en i Østjylland. På den østjyske lokalitet ynglede den også i 1975 (Dybbro 1976).

I årene 1976-1991 har den ligeledes ynglet uregelrnæssigt i Jylland og muligvis et enkelt år på Bornholm. I denne periode er den truffet ynglende på 10 lokaliteter (Sørensen 1995). I 1984 ynglede Vandstæren for første gang i en redekasse under broen ved Harrild Dambrug, som angives at ligge i Ringkøbing Amt (Novrup & Østergaard 1997). Den korrekte beliggenhed er dog Vejle Amt, 7 km vestnordvest for Ejstrupholm. I 1991 blev indrapporteret to mulige ynglepar, et ved Gudenåen og et på Sjælland (Bellevue Strand 12. juli) (Lindballe et al. 1993).

I 1992 er der oplysninger om hele 4-5 par, nemlig et sandsynligt par i Århus Amt, et par med 3 unger i Vejle Amt, 1 par med 4 unger på Sjælland og 2 par på Bornholm (Lindballe et al. 1994). Den 10. juni blev set en ungfugl og et ynglepar ved Kobbeå på Bornholm (Lange 1994). I 1993 blev fundet 2 sikre og 4 mulige ynglepar fordelt på 6 amter (Lindballe et al. 1995). I 1994 blev arten iagttaget på 6 lokaliteter i yngletiden. I Århus Amt var der en enlig fugl flere dage i maj, et par ynglede i Vejle Amt, og fire enlige blev iagttaget i kort tid ved fire forskellige vandløb på Bornholm (Christensen et al. 1996). I 1995 noterede man i maj-juni og i det tidlige efterår arten på 9 lokaliteter. Der var sikre ynglepar på de fire, heraf 3 par med unger (Søby et al. 1997). På grundlag af disse oplysninger drages den slutning, at vi i Danmark har 4-5 par ynglende Vandstære om året (Jacobsen 1997). Selv om arten i de senere år er fundet ynglende ved flere danske vandløb, har det hidtil været karakteristisk, at den har været ustadig i sin yngleforekomst Kun i meget få tilfælde har den ynglet i mere end to efterfølgende år på samme lokalitet, så her synes dens forekomst i Grejs Å-systemet at være en undtagelse. Der er næppe nogen anden dansk lokalitet, hvor den har ynglet 5 år i træk.

TAK Mange tak til Søren Brunbech, Johs. Sørensen og Poul Trærup for værdifulde oplysninger og til Peder Nygaard Nielsen for forslag til forbedringer af manuskriptet.

CITERET LITTERATUR Astrup, F. R. 1953: Vandstæren som dansk ynglefugl. -Flora og Fauna 59: 52-54. Brunbech, S. 1992: Vandstære ved Fruens Møllested Bæk. - Svingfjeren. Lokalblad for Dansk Ornitologisk Forening i Vejle Amt 11: 10-11. Christensen, K., Hansen, L. G. & Søby, E. 1996: Fugle i Danmark 1994. Årsrapport over observationer. -Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 90(2): 4988. Dybbro, T. 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Re�ultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-74.-Dansk Ornitologisk Forening, København. Frandsen, S. B. 1998: Flere ørreder i Grejs Å.-Vand og Jord 1998 (in press). Jacobsen, E. M. 1997: Hvor mange fugle yngler i Danmark? -Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 91 (3): 93-100. Lange, P. 1994: Vandstæren på Bornholm 1987-1993. -Bornholms Natur. Fjælstaunijn 18(2): 87-89. Li.ndballe, P., Christensen, R., Munk, M., Skov, H., Smidt, J., Søby, E. & Søby, T. 1993: Fugle i Danmark 1991. Årsrapport over observationer.-Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 87(3-4): 191-230. Li.ndballe, P., Christensen, R., Munk, M. F., Skov, H., Smidt, J. & Søby, E. 1994: Fugle i Danmark 1992. Årsrapport over observationer. -Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 88(3): 111-150. Lindballe, P., Christensen, R., Munk, M. F., Skov, H., Smidt, J., Hansen, L. G., Christensen, K. & Søby, E. 1995: Fugle i Danmark 1993. Årsrapport over observationer. -Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89(4): 145-182. Novrup, L. & Østergaard, E. 1997: Sjældne ynglefugle - 25 år i Vestjylland. Ringkøbing Amts fugleliv nr. 14. - Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing Amt. Rosendahl, S. & Hansen, F. 1968: Et ynglefund af Vandstær (Ci1zclus cille/lis (L.)). -Flora og Fauna 74(4): 122-128. Søby, E., Christensen, K. & Hansen, L. G. 1997: Fugle i Danmark 1995. Årsrapport over observationer. -Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 91(1): 5-48. Sørensen, U. G. 1995: Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89(1): 1-48. Vejle Amt 1993: Miljøet i vandløbene i Vejle Amt 19881992.-Vejle Amt, Teknik og Miljø. -1 994: Regionplan 1993. Kortbilag 2. De åbne vande. -Vejle Amt. -1 995: Vandløbene i Vejle Kommune 1992-1994. -Vejle Amt, Teknik og Miljø.

Kilde: Flora og Fauna 104 (2): 25-27. Arhus 1998. Vejle Amt (Citeret).

"Kan du bruge dette billede af en vandstær jeg vækkede under en bro for flere århundreder siden? Så er det dit - scannet fra dias". Foto: Bent Lauge Madsen.

Næppe nogen anden dansker har et så stort kendskab smådyrene til de danske vandløb som Bent Lauge Madsen.

Vandstær, Østjylland - Bemærk den lyse blinkhinde, som kan betragtes som ekstra øjenlåg. Begge foto: Peter Brandt.

Med sine krafitige ben og lange kløer er vandstæren eminent til at holde fast på glatte sten og færdes på bunden af strømrige vandløb på jagt efter måske vårfluelarver. Foto: Ernestas Balcikonis.