Notaterne er interessante af flere årsager.

Det er nogle at de første kortlægninger af ynglefugle i Danmark indsamlet over en længere årrække.

Sammensætningen og bestandsantal af især de ynglende småfuglearter er uhyre interessante, fordi de er indsamlet i en periode, hvor brugen af pesticider i ind- og udland endnu var på et relativt lavt niveau. 

Ynglefuglene blev optalt ved brugt af feltkort, hvorpå småfuglenes antal og adfærd (især sang) blev noteret. Ynglefuglebestandene, der blev optalt årligt 1964-1977 og igen 1984 og 1985, blev så beregnet ud fra den såkaldte Kortlægningsmetode. I 1964 blev kun rovfuglene optalt.

Topografi og kulturpåvirkning

(Skrevet af undertegnede i 1985 og her gengivet uredigeret).

”Borum Stormose (7,2 ha) og Vind Skov (43 ha) ligger 11 km vestnordvest for Århus i et typisk landbrugsområde.

Undersøgelsesområdet er sammensat af skov, mose og agerland. Det er mod nord og vest afgrænset af Vind Skov, mod øst af Borum Stormose og i syd af vejen, der forbinder Mundelstrup og Borum by. (se kort).

Vind Skov gennemskæres af et utal af stier og skovveje og kun mod nord findes egentlige lysninger, Tidligere var det en egeskov, hvilket endnu kan ses, idet størstedelen af skovbrynet er markeret med et stendige, hvorved der overvejende vokser egetræer. Bøg udgør i alt 3 ha af det samlede skovareal og findes i større udstrækning kun i den nordvestlige del. Andet løvskov, i alt 12 ha, vokser ligeledes i skovens periferi; heraf er samlet 1 ha Rød El, ca. 1,5 ha Japansk Lærk og ca. 2 ha Ahorn i den nordlige del. Nåleskov, der overvejende er Rødgran, er med sine 27 ha, den dominerende skovtype især i den centrale del; kun hist og her i dette område findes mindre samlinger af birk og el. De ældste nåletræer er ca. 70-100 år gamle.

I de sidste ca. 20 år er der regelmæssigt fældet og plantet nye nåletræer, hvorfor der i dag er nåleskov af meget varierende højde. Mod syd findes endvidere et hegn med Grå Pil.

Trods skovens placering (57-60 m.o.h.) findes der om foråret og hen på sommeren vandfyldte lavninger og grøfter; dette dog især gældende for den sydlige del.

Vind Skov må som helhed betegnes som en overvejende nåleskov, hvorom findes et bælte af løvskov. Denne sammensætning betyder, at lokaliteten rummer mange forskellige biotoptyper.

Borum Stormose ligger umiddelbart øst for Vind Skov, er i sin oprindelse meget ny. Området var indtil begyndelsen af 1940erne et fugtigt engareal, der om foråret ved oversvømmelse var af betydelig større udstrækning end det nuværende. Disse biotopforhold gav gode fourageringsmuligheder for især svømmeænder og vadefugle.

I begyndelsen af 1940érne begyndte lokale beboere og lodsejere at grave tørv i område. I den forbindelse blev en skæftet økse fundet i 1942, der menes at være 4000 år gammel. Fundet står omtalt med billede i Nationalmuseets Arbejdsmark Årbog 1947 s. 21-23.

Men planerne om at udtørre dette måtte opgives, og resultatet blev, at der i 1945 var 12-14 vandfyldte tørvegrave, Siden er brinkerne mellem gravene eroderet væk, således at det i dag udgør ét sammenhængende vandareal på 6 ha (godt 1 km langt og maksimalt 250 m bredt). Som sådan har den nu karakter af en mindre sø skønt mosen stadig indgår i stednavnet.

På sydsiden af mosen udnyttes arealerne af en nærliggende planteskole; her ligger også en mindre bland- og kratskovmed to vandfyldte tørvegrave, der via en bæk har forbindelse med hoved-mosen. Bækken, der er mosens eneste fraløb, løber mod vest via Storkesig Bæk ud i Borum Møllebæk. På østsiden er vegetationen meget varieret med bl.a. birke- og ellekrat samt en mindre granplantage med flere steder hyben- og brombærhegn.

Fra nordsiden har mosen sit eneste tilløb, der vistnok har forbindelse med 2-3 vandhuller, der ligger nord for skoven. Dette tilløb er ofte tørlagt om sommeren, så størstedelen af det tilførte vand er smeltevand, regn- og grundvand. Vanddybden varierer fra 0,5 – ca. 4 meter på det dybeste sted. I et smalt bælte langs mosebredden vokser der spredt birk, pil og tagrør samt dunhammer.

I løbet af undersøgelsesperioden er der sket væsentlige kulturpåvirkninger ved mosen. I begyndelsen af 70érne blev områdets fugtigste engarealer beliggende mellem mosen og skoven opdyrket, og er siden tillagt planteskolen. Samme planteskole benytter mosen til vanding af nærliggende arealer. Denne oppumpning af mosens vand, udover betydelige støjgener, har i flere år – især i forbindelse med tørre somre – sænket vandspejlet over en halv meter,   

Da jeg var 19 år, klappede jeg Vind Skovs kæmpe - det gjorde jeg igen, da jeg var 73 år.

Oversigt over fåtallige ynglefugle i Borum Stormose og Vind Skov optalt i 1964-1977. 1984 og 1985 vedrører kun Borum Stormose. Y = Yngleforsøg. Bemærk, trods 14-15 års undersøgelse er bestandssvingningerne beskedne. Det skyldes især, at Vind Skov fik lov at passe sig selv og skovning var moderat i undersøgelsesperioden. Men da Frijsenborg Gods købte Vind Skov ændrede skoven fuldstændig karakter til stor skade for fuglelivet. Skoven blev drænet, gamle træer fældet og flere tusinde nåletræer blev plantet. 

Indtil den 1.8. 1986 havde jeg registreret 156 fuglearter hvoraf de 73 har været mere eller mindre regelmæssige ynglefugle.

Oplysninger fra området modtaget pr. brev 23.8. 1984 af Henrik Ærenlund.

Vedrører perioden 1975-1982.

Fugle

Arter der er på ynglelisten er ikke anget her:

Fiskehejre ses dagligt fouragerende.

Troldand ses ofte.

Stor skallesluger "En dag i november 1979 rastede en flok på ca. 200 stk i mosen".

Mudderklire årlig sommergæst.

Hættemåge ses dagligt

NATRAVN I ultimo maj 1979 blev en set jage over vandoverfladen efter insekter.

Mursejler ses dagligt.

Bynkefugl måske ynglefugl.

Sumpmejse angives ynglende - se skema.

Råge angiver arten ynglende.

Pattedyr

Odder: "Det gamle odderbo på mosens V-bred fandtes endnu i 1982".

JTL: Jeg har også fået oplys af anden person at den fandtes i mosen i 1980érne.

Fisk

Rud-skalle almindelig

Løje almindelig

Gedde almindelig

Ål et stort individ fanget

Padder

Skrubtudse almindelig

Butsnudet frø almindelig

Spidssnudet frø "tilsyneladende sjælden, men kan være forvekslet med butsnudet frø.

Botanik o.a.

Kæmpe støvbold En blev fundet i mosen ca. 1978.

Rundbladet soldug - " I begyndelsen af 1980érne angivet fra grusgrav ved mosens nordøsthjørne".

Oplyst af skovrider Lausten, Sostrup Skovdistrikt.

Skælrod set ved Sypres og poppeltræ.

Krybende læbeløs ret almindelig.

I følge Simon Lægård, der ofte har besøgt lokaliteten, er skoven ret uberørt og frodig med meget mos

Ringmærkning af mejser

Forhistorie

Jf. Bent Odgård i brev 14.5. 1979 er der under krigen under tørvegravning i Borum Stormose fundet en ca. 4000 år gamme skæftet økse.

Øksen med foto er omtalt i Nationalmuseets Arbejdsmark årbog 1947 s. 21-23.