Bird flu in birds and owls in Denmark

Vandrefalken er særlig hårdt ramt af fugleinfluenza. Denne smukke han, der ynglede på Århus Havn 2020-22, døde muligvis også af fugleinfluenza.

Peregrine falcons are particularly hard hit by bird flu. This beautiful male, which bred at Aarhus Harbor in Denmark in 2020-22, may also have died of bird flu.






























Danish

English 

Total

Positiv

Pos. %


Total

Positiv

Pos. % 













Fiskeørn Pandion haliaetus

Osprey

2




2





Hvepsevåge Pernis apivorus

Honey Buzzard

1









Rød glente Milvus milvus

Red Kite

15

2

13







Havørn Haliaeetus albicilla

White-tailed Eagle

46

24

52


4





Blå kærhøg Circus cyaneus

Hen Harrier

2









Spurvehøg Accipiter nisus

Sparrow Hawk

111

5

5


17

2

12



Duehøg Accipiter gentilus

Goshawk

25

6

24







Musvåge Buteo buteo

Buzzard

417

158

38


34

17

50



Fjeldvåge Buteo lagopus

Rough-legged buzzard

10

3

30


2





Kongeørn Aquila chrysaëtos

Golden Eagle

3









Tårnfalk Falco tinnunculus

Kestrel

56

6

11


6

1




Dværgfalk Falco columbarius

Merlin 

3








Vandrefalk Falco peregrinus

Peregrine falcon

23

15

65


2

1












Slørugle Tyto alba 

Barn Owl

7



1

1




Skovhornugle Asio otus

Long-eared Owl

9








Mosehornugle Asio flammeus

Short-eared Owl

2



2





Natugle Strix aluco

Tawny Owl

20

1

5







Stor hornugle

Eagle Owl

3

2

67






























Fugleinfluenza hos rovfugle og ugler i Danmark 2016-2023 (2024)


Bird flu in birds of prey and owls in Denmark 2016-2023 (2024).

 About 30% had died from bird flue. 






















Indledning

I de seneste årtier har verden været vidne til den største kendte pandemi af fugleinfluenza (Mcdougal 2022, Soni 2023). Der er tale om en højpatogen fugleinfluenza, som er vidt udbredt, og som har kostet millioner af fugle livet (ECDC 2022). Fra tidligere kun at have været kendt fra vinterhalvåret forekommer fugleinfluenza nu hele året (Larsen 2022). Det er især fugle, der optræder i store flokke og tætte ynglebestande i eksempelvis fuglekolonier og vandfugle, der er i risikogruppen (Fødevarestyrelsen). Topprædatorer som rovfugle og ugler samt trækfugle er også i højrisiko for at få fugleinfluenza (Vinci 2023).   

Virus med betegnelsen H5 og H7, der begge er fundet i Danmark, er de alvorligste, da de smitter mere og slår flere fugle ihjel - eksempelvis rovfugle (Høiby 2018). Flere typer fugleinfluenza kan være vanskelige at påvise, fordi nogle smittede fugle ikke bliver særlig syge og i andre tilfælde, kan de bære smitten i flere dage, før de dør (Fødevarestyrelsen). Det forstærker risikoen for at smitte fugle o.a.

I 2021 blev for første gange påvist fugleinfluenza i et pattedyr fra Danmark, idet HPAI H5N8 virus blev fundet i en Spættet sæl på Sydvestfyn (Liang & Hjulsager 2022), og i 2023 blev ræve fundet smittet med fugleinfluenza ved byen  Odder (Statens Serum Laboratorium 2023a). Ifølge kontakt med Fødevarestyrelsen og Statens Serum Laboratorium marts 2024 er fugleinfluenza endnu ikke konstateret hos småpattedyr som mus og spidsmus i Danmark. Statens Serum Laboratorium (pers. medd. marts 2024), oplyser, at fugleinfluenza i ådsler vil kunne smitte, så lang tid ådslerne er til stede, og tilføjer, at den største smittespredning formentlig sker fra fugl til fugl. Fugleinfluenza smitter sjældent mennesker, men sker det, er dødeligheden 50-60% (Statens Serum Laboratorium 2023). 


Her beskrives situationen for rovfugle og ugler i Danmark med fokus på deres hyppighed, adfærd og fødevalg, der er vigtige faktorer i relation til kortlægning af,

hvor modtagelig rovfuglene er for fugleinfluenza.   

 

Materiale

Oplysninger om fugleinfluenza hos rovfugle og ugler er indhentet hos Fødevarestyrelsen 2016-2023 (8 år), hvor der er skelnet mellem negative og positive analyseresultater og typer af fugleinfluenza (Giese pers. comm. 2022). Til sammenligning er vist data fra 1.1.-10.6. 2024 (Tab.2) Oplysninger fra Fødevarestyrelsens database er blevet dobbelttjekket for oplysninger om fugleinfluenza.

 

Resultater

Der blev indleveret og undersøgt 755 rovfugle og ugler i perioden 2016-2023, hvor 29 % var døde af fugleinfluenza (Tab. 1). I undersøgelsesperioden toppede pandemien i 2021, hvor 49 % (n=188) var døde af fugleinfluenza. De hårdest ramte målt på procent var Havørn Haliaeetus albicilla 52 %, Duehøg Accipiter gentiles 24 %, Musvåge Buteo buteo 38 %, Fjeldvåge Buteo lagopus 30 %, Vandrefalk Falco peregrinus 65 % og Stor Hornugle Bubo bubo 67 %. Resultaterne er sammenlignet med perioden 1.1. – 27.5. 2024 (Tab. 2). Positive fund i denne periode udgjorde 31,9 %, hvor Musvåge udgjorde langt det største antal. Andelen af musvåger inficeret med fugleinfluenza er således øget i 2024 sammenlignet med perioden 2016-2023. (Tab. 1).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 


 


 

 


 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

Tab. 1. Rovfugle og ugler undersøgt for fugleinfluenza 2016-23 (n=755).

Birds of prey and owls examined for bird flu in Denmark 2016-2023.  Total = Number examined (n=755).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tab. 2. Rovfugle og ugler undersøgt for fugleinfluenza 1.1.-10.6. 2024. (n=70).                                 Birds of prey and owls examined for bird flu in Denmark 1.1.-10.6. 2024.

 

 

Havørn (Haliaeetus albicilla)

De danske havørne er hovedsagelig standfugle (Stabell 2005). Ungfuglene kan strejfe noget omkring og især til vore nabolande. Danmark får også besøg af Havørne fra især Nordtyskland og Sydsverige. Den danske ynglebestand er ca. 160 par (Meltofte 2023).  


Havørnen træffes i mange landskabstyper og især nær vådområder. Føden består især af fisk og fugle, der lever i sø- og havområder. Pattedyr indgår sjældent i kosten. I vinterhalvåret udgør

ådsler også en del af føden.




































Havørnene (Haliaeetus albicilla) har været hårdt ramt af fugleinfluenza. Foto: John G. Dinesen - Rød glente . Foto Carsten Clausen. 

The sea eagles have been hit hard by bird flu in Denmark (Tab. 1). Red kite (Milvus milvus).  





Fødevarestyrelsens database viser, at fugleinfluenza også har ramt mange gæs og skarver, der også er en vigtig del af havørnens føde. Fugleinfluenza blev konstateret i skarver i 2022, hvor

700 fordelt på tre kolonier blev fundet døde ved Møn (Sterup & Bregnballe 2022), men fugleinfluenza i skarvkoloner blev ikke konstateret i Danmark i 2023 (Sterup & Bregnballe 2023).

52 % af de undersøgte havørne fundet i Danmark var døde af fugleinfluenza, som formodes at være fugle fra den danske ynglebestand inkl. ikke ynglende fugle (Tab.1).

Yngledata sammenholdt med havørnens adfærd indikerer, at fugleinfluenza formentligt har haft en negativ påvirkning af ynglebestanden og ungeproduktionen. Havørnebestanden faldt

således fra 136 yngleforsøg i 2021 til 128 i 2022. Antal territorier faldt fra 181 i 2022 til 149 i 2023 (Skelmose & Larsen 2023, Skelmose 2023).

En analyse af data sammenstillet af Skelmose & Larsen (2023) viste, at unger per yngleforsøg i gns. var 1,33 (2005-2016) og 1,18 (2017-2022). I 2022 fandt flere redekoordinatorer en

del døde havørneunger, hvor dødsårsager ikke er kendt for flere af fuglene (Skelmose & Larsen 2023). Havørnen er også ramt af fugleinfluenza i andre nordeuropæiske lande.

I vinteren 2016/17 blev 17 Havørne fundet døde af fugleinfluenza i Nordtyskland af den højpatogene virus undertype H5N8 (Krone et al. 2018).

Stor dødelighed af havørne er også iagttaget i Skotland (Wilson et al. 2023). I nogle kystområder i Skotland er havørnebestanden faldet fra 66% til 24% i 2021/22, hvor også ungeproduktionen

har været lav. Ifølge Nature Scot (2023) er det i overensstemmelse med virkningerne af fugleinfluenza.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spurvehøg (Accipiter nisus)

Spurvehøgen er en almindelig rovfugl i Danmark. 15-30 % er trækfugle (Meltofte 2023). 














 

         Spurvehøg har nedlagt en solsort. Foto: JTL.

 

I en meget omfattende byttedyr-undersøgelse udgjorde småfugle som fx sangere, mejser, spurve og drosler en meget stor del af føden. (Nielsen 2004).

5 % af de 111 undersøgte spurvehøge var døde af fugleinfluenza. Sammenholdt med, at mange fugle er ramt af fugleinfluenza er andelen beskeden. Det kan skyldes flere årsager.

Spurvehøgen kan være mindre modtagelig over for fugleinfluenza. Det kan også skyldes, at arten fanger langt oftest byttet i luften, og undgår derved syge og svækkede småfugle,

der bevæger sig på jorden. Endelig er småfugle måske mindre udsatte for at få fugleinfluenza end større fuglearter som fx kragefugle og duer, der samles på store overnatningspladser

med stor risiko for smittespredning.   

 

 

 

Duehøg (Accipiter gentilis)

Duehøgen er standfugl og yngler spredt i Danmark, hvor den er rødlistet og har status som ”sårbar” (VU) i Danmark (Moeslund 2023).

Duehøgen lever især af mellemstore fugle. I en dansk byttedyr-undersøgelse udgjorde duer 40%, kragefugle 20%, Fasan 2-8% og drosler 15%, og dertil blandt andet hættemåge.

(Drachmann & Nielsen 2002). I Vendsyssel udgjorde brevduer 23,7% af føden (Nielsen 1998). Pattedyr udgør omkring en procent af føden.

Sammenholdt med antal undersøgte duehøge er 6 inficerede individer svarende til 24% en relativ stor andel. Duehøgen er måske særlig sårbar, fordi den lever af mellemstore fugle, der

oftest optræder i større koncentrationer med høj risikospredning af fugleinfluenza.

 













 

Ung Duehøg. Foto: JTL.

 

 

Musvåge (Buteo buteo)

Musvågen er den mest almindelige rovfugl i Danmark, hvor omkring halvdelen er trækfugle (Meltofte (red) 2023). 





























Musvågen er voldsom ramt af fugleinfluenza. Den antages at have reduceret den danske ynglebestand i ikke ubetydelig grad. Foto: JTL.

Buzzards are severely affected by bird flu. It is assumed to have reduced the Danish breeding population to a significant degree.


 

Føden består primært af småpattedyr, men fugle, padder o.a. indgår sammen med ådsler også i kosten.

38% af de undersøgte musvåger var døde af fugleinfluenza. Det er 158 inficerede fugle, som udgør langt det største antal for en art i denne undersøgelse. (Tab. 1).

Den store dødelighed hos Musvåge kan suppleres med, at der i 2022 og 2023 blev fundet flere døde musvåger i naturen end forventet (Tøttrup pers. comm 2023),

(Storgaard pers. comm 2023), DOFbasen (2023). Begge personer overvåger store censusområder for rovfugle i Jylland. Det konkluderes, at fugleinfluenzaen har haft en

negativ indflydelse på den danske ynglebestand af musvåger. Stor dødelighed af musvåger er også iagttaget i Skotland (Wilson et al. 2023).

 

 

Tårnfalk (Falco tinnunculus)

Tårnfalken er delvis trækfugl og en af de mest almindelige rovfugle i Danmark (Meltofte 2023). 




















Tårnfalk med bytte. Foto: JTL.

 

Føden består primært af mus. I en dansk byttedyr-undersøgelse udgjorde småpattedyr mere end 98% af føden og fugle 0,7% (N=5331) (Egne data upubl.).

6 tårnfalke svarende til 11% blev fundet døde af fugleinfluenza. Når andelen ikke er større tillægges det artens fødevalg - pattedyr. Det understøttes af Fødevarestyrelsen,

der nævner, at alle dyr i teorien kan blive smittet med fugleinfluenza, men det forekommer sjældent hos pattedyr. 

 

 

 

 

 

Vandrefalken (Falco peregrinus) hårdt ramt

Vandrefalken er en fåtallig dansk ynglefugl og rødlistet som ”sårbar” (Sterup 2017). 

Svensk ringmærket Vandrefalk fundet død 1.11. 2021 ved Albøge, Norddjursland. Fotograf ukendt. Swedish ringed peregrine falcon found dead 1.11. 2021 at Albøge, Denmark.

 

 

I 2021 og 2022 ynglede 15 henholdsvis 8 par i 2023 i Danmark (DOFs Rovfuglegruppe). Arten overvintrer fåtalligt her i landet og primært i kystområder. Ringmærkning af redeunger

i udlandet genmeldt i Danmark viser, at en stor overvægt af skandinaviske vandrefalke overvintrer her i landet. 50 af 71 unger ringmærket i Sverige, er genfundet i Danmark.

(Bønløkke et al. 2006). Fødevarestyrelsen har undersøgt 23 vandrefalke, hvor de 15 (65%) var døde af fugleinfluenza. De var alle døde af H5-virus, der sammen med H7-virus er de farligste og mest smitsomme vira, som dermed slår flest fugle ihjel. Tre typer virus blev konstateret i de døde vandrefalke, H5N1 (5), H5N5 (2) og H5N8 (8).  

 

Tamduer, der er i højrisiko gruppen, er et vigtigt byttedyr for vandrefalken i Danmark. De kan derfor let overføre fugleinfluenza til blandt andet vandrefalke. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Domestic pigeons, which are in the high-risk group, are important prey for the peregrine falcon in Denmark. They can therefore easily transmit bird flu to, among other things, peregrine falcons.

 

 

Vandrefalk han i redekasse på Aarhus Havn 2022. Foto: JTL (Webkamera).

 

Vandrefalkens levevis gør den sårbar

Med baggrund i vandrefalkens hyppighed i Danmark er det en foruroligende stor andel, der er døde af fugleinfluenza. Det synes især at være de nordvest europæiske vandrefalke,

der er ramt (Vinci 2023), Laursen 2021). I tyske, engelske og belgiske medier meldes om voldsomme udbrud af fugleinfluenza hos vandrefalke. 6 inficerede vandrefalke blev fundet

i Belgien i januar 2023 (The Brussels Times 8.2. 2023).

Kendskabet til de danske vandrefalkes trækforhold er meget beskedent og få er ringmærket (Bønløkke 2006). Det er derfor usikkert, hvor meget fugleinfluenzaen har påvirket den danske ynglebestand. Vi må antage, at flertallet af de ramte vandrefalke er trækgæster primært fra Sverige. Det underbygges af, at 14 af de 15 vandrefalke blev fundet oktober til marts, som er

artens overvintringsperiode i Danmark. Den geografiske spredning af fundstederne var stor.

Iagttagelser tyder på, at omfanget af fugleinfluenza hos vandrefalke i Danmark er betydelig større end her gengivet. Den danske ynglebestand er halveret fra 2021/22 til 2023.

I Østjylland forsvandt yngleparret på Aarhus Havn i februar 2023 og ved tre andre østjyske vandrefalkekasser forsvandt tre enlige vandrefalke i vinterhalvåret 2022/23 (egne data).

Årsager til den relative store dødelighed hos vandrefalk kan skyldes, at de kan være særlig sårbare over for fugleinfluenza. Det kan også bero på, at vandrefalke ofte fouragerer i kyst- og havneområder og vælger byttedyr, der lever i flokke som ænder, vadefugle, måger, duer etc., der er særlig udsatte for at blive smittet (Fødevarestyrelsen).

Iagttagelser viser, at fugleinfluenza kan nedsætte reproduktionsevnen hos fugle, så de ophører æglægning og opfostring af unger (Wilson et al. 2023). Det kan være årsagen til,

at vandrefalkepar ved redekassen på Vejle Havn (Else-Marie Jørgensen pers. comm) og ved redekassen på Skærbækværket ved Fredericia (Kjeld Lund pers. comm.) ikke ynglede

i 2022 og 2023. Det er en bekymrende situation for vandrefalken. Dertil bør nævnes, at yngleparret på Vejle Havn fik 2 unger i 2024.   

 

 

 

Ugler (Owls)

41 ugler blev undersøgt hvor tre var ramt af fugleinfluenza (2016-2023). En af 20 undersøgte natugler Strix aluco var smittet, det samme var to af tre undersøgte store hornugler Bubo bubo. 

Første fund af Slørugle Tyto alba inficeret med fugleinfluenza blev gjort ved Tønder i januar 2024, dvs. efter den lange undersøgelsesperiode.

Det beskedne antal ugler ramt af fugleinfluenza kan tillægges deres natlige levevis og de dermed er i ringe kontakt med andre fuglearter samt at føden primært består af småpattedyr.













Ung natugle siddende på skovsti. Foto: JTL.

 

 







 

 

Diskussion og konklusion

Fugleinfluenza, der er særdeles smitsom, kan eksempelvis smitte rovfugle, der er på træk, under ophold i vinterkvarter og på ynglepladser. Det antages, at smitterisikoen primært er bestemt

af (rov)fuglenes sociale adfærd, hvor tæt de lever sammen, valg fourageringsområde og fødevalg.

Mange af de døde rovfugle i nærværende undersøgelse er fundet spredt over hele Danmark, som indikerer, at fugleinfluenzaen er vidt udbredt. Eftersom næsten en tredjedel af de

undersøgte rovfugle var inficeret med fugleinfluenza, antages pandemien at have kostet et betydeligt antal rovfugle livet. Mange døde fugle, kan være ramt af fugleinfluenza, som de har

fået ved at fortære døde dyr. Ådsler inficeret med fugleinfluenza forsvinder således først, når de er helt forsvundet eller ædt. De kan derfor ligge længe i naturen og være en stor

smittekilde. Man kunne derfor frygte, at pandemien især vil ramme en typisk ådselæder som Rød Glente Milvus milvus. Men kun to af de 13 undersøgte var døde af fugleinfluenza (Tabel 1).

Der er endnu ikke konstateret fugleinfluenza hos småpattedyr som mus og spidsmus i Danmark (Statens Serum Institut 2024). Hvis det sker, kan det få uoverskuelige konsekvenser,

fordi det er primær føde for blandt andet mange rovfugle og især ugler. 

Med forbehold for det beskedne materiale vurderes det, at fugleinfluenzaen især har ramt den danske ynglebestand af Havørn, Musvåge og Vandrefalk.   

Vi kan desværre se frem til, at fugleinfluenza er kommet for at blive (Larsen 2022). Den 18.12. 2023 hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza.

Pandemien er fortsat ind i 2024 jf. tab. 2.

Det anbefales at indsende døde fugle til undersøgelse hos Fødevarestyrelsen. Omgang og opsamling af syge og døde fugle bør ske med stor forsigtighed og kun ved brug af handsker.

 

 

 

 

Tak

Tak til dyrlæge Steen B. Giese, Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Statens Serum Institut for faglig bistand omkring fugleinfluenzaen. 

 

Citeret litteratur

Bønløkke J, Madsen JJ, Thorup K, Pedersen KT & Rahbek C 2006: Dansk Trækfugleatlas. – Forlaget Rhodos & Zoologisk Museum, København.

ECDA 2022: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (pressemeddelelse).

Høiby N 2018: Laboratoriecentret, Klinisk mikrobiologi afdeling, Rigshospitalet.

DOFbasen 2023: Database for primært fugleobservationer. - Dansk Ornitologisk Forening.

Drachmann J & Nielsen J T 2002: Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning. -  Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU Nr. 398.   

Fødevarestyrelsen 2023: Database..

Krone O, Globig A, Ulrich R, Harder T, Schinköthe J, Herrmann JC, Gerst S, Conraths F, Beer M 2018: White-Tailed Sea Eagle (Haliaeetus albicilla) Die-Off Due to Infection with

Highly Pathogenic Avian Influenza Virus, Subtype H5N8, in Germany. Viruses, 2018; 10 (9): 478. DOI: 10.3390/v10090478

Larsen LE 2022: Veterinary Clinical Microbiology. – Københavns Universitet.

Laursen JT 2021: Vandrefalk. Bird Flu in Peregrine Falcon in Europe. – www.vandrefalke.dk.

 

Liang Y & Hjulsager CK 2022:  Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2021. - Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S.

Mcdougal P 2022: Europa: The largest epidemic of bird flu. – Poultry World.  Meltofte H (Red) 2023: Danmarks ynglende rovfugle 1971-2021. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 117: 73-74. 

Moeslund JE 2023: Den Danske Rødliste – revideret 2023.  Aarhus Universitet DCE – Nationalt Center for Miljø- og Energi (Revideret i 2023).    

Nature Scot 2023: Avian flu impacts breeding success of Scottish birds of prey. – Nature Scot Research Report 1331. Scotlands Nature Agency.Nielsen JT 2004: Spurvehøgens Accipiter nisus

byttedyr i Vendsyssel. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 98 (2004): 163-173. 

Nielsen JT 1998: Duehøgens prædation på brevduer i Vendsyssel. –  Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92 (1998): 327-332. 

Skelmose K. & Larsen OF 2023: Projekt Ørn – Årsrapport 2022. - DOF BirdLife Danmark.

Skelmose K 2023: Danmarks bestand af Havørne er gået tilbage. – DOF BirdLife Danmark.

Soni M 2023: Amid largest bird flu outbreaks in recorded history, will it be next pandemic? – Hindustan Times.

Stabell M 2005: Havørnen i Danmark - en analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse. Dansk Ornitologisk Forening.Sterup J 2017: Rødliste. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife/DOF. Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

Sterup J & Bregnballe T 2022:  Danmarks ynglebestand af skarver i 2022. - Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 259 2022. Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

Sterup J & T Bregnballe T 2023:  Danmarks ynglebestand af skarver i 2023. – Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 294 2023. Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

Statens Serum Institut 2023. - Aviær influenza hos mennesker. (Hjemmeside). 

Statens Serum Institut 2023a: Der er for første gang påvist højpatogen fugleinfluenza i danske ræve. - Statens Serum Institut 2023 (Hjemmeside). 

Vinci C 2023: EPRS. European Parliamentary Research Service PE 739.344.Wilson MW, Wetherhill AS & Wernham CV 2023: An analysis of Scottish Raptor Monitoring Scheme data

to improve understanding of the impact of the 2022 Avian Influenza outbreak on raptors and raptor populations in Scotland. NatureScot Research. Report 1331. 


Efterskrift

Efter afslutning af denne undersøgelse er fugleinfluenza fundet i et stigende antal pattedyr i Verden. I USA er blandt andet køer og deres mælk samt husmus fundet døde af fugleinfluenza (H5N1). Man har nu også for første gang konstateret at et menneske er blevet smittet af et andet pattedyr. Kilde: Sundhedsstyrelsen og TV2..


Østjysk Biologisk Forening (East Jutland Biological Association)

Dansk Ornitologisk Forenings Rovfuglegruppe.(Danish Ornithological Association's group of birds of prey).   

      

Jørgen Terp Laursen














Vandrefalk (Peregrine Falcon)

Bird Flu in Peregrine Falcon in Europe


Denmark and Germany have lost the most peregrine falcons to bird flu.


20 peregrine falcons have died in Europe due to bird flu. Update 4.3. 2021.


Distributed: Sweden 1, Denmark 6, United Kindom 1, Ireland 3, Northern Ireland 1, Germany 7 and Spain 1. 


Source: Highly Pathogenic Avian Influenza (HPAI) in Europe.




Fugleinfluenzaen hærger i Danmark: Flere end 200 vilde fugle er påvist døde af fugleinfluenza på fire måneder

ONSDAG 10. MARTS 2021. DOF.


ONSDAG 10. MARTS 2021

Den meget smitsomme fugleinfluenza H5N8 har bredt sig til vilde fugle over hele Danmark. Det er gået særligt hårdt ud over vandrefalken, men også svaner og gæs er bukket under i foruroligende antal. Til gengæld er bestanden af danske havørne tilsyneladende gået næsten fri af virussygdommen. Den aktuelle fugleinfluenza er indtil nu påvist i 206 vilde fugle, der er fundet døde siden slutningen af oktober 2020. Udover H5N8 er der også påvist enkelte tilfælde med beslægtede virus af subtyperne H5N5 og H5N3.

af Jan Skriver

Vandrefalkene er især hårdt ramt af det aktuelle udbrud af fugleinfluenza. Her er tre vandrefalke (foto af udstoppede/døde vandrefalke) fra henholdsvis Biersted, Øster Hurup og Limfjorden ved Staun, der alle er mistænkt for at være døde eller svækkede af den smitsomme fugleinfluenza. Foto: Julie Andrea Skriver Andersen, Søster Broholm, Ingrid Henneke.

Aldrig tidligere er der konstateret så massivt et udbrud af fugleinfluenza i den danske fuglefauna, som det har været tilfældet de seneste godt fire måneder.

Og det vælter bogstaveligt talt fortsat ind med døde fugle til analyse på Københavns Universitet, som obducerer fuglene, og udtager prøver, der analyseres på Statens Serum Institut (SSI).

Det er Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgerne om fund af døde, vilde fugle og udvælger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza.

- Situationen er alvorlig, og vi modtager i øjeblikket døde fugle fra det meste af landet. Da vi i 2006 havde et tilsvarende udbrud af højpatogen fugleinfluenza, blev 44 vilde fugle påvist at være døde af virussygdommen i den danske natur, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, der er seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut (SSI).

- Til sammenligning har vi siden 30. oktober 2020 til i dag påvist fugleinfluenza i 206 vilde fugle, som er fundet døde i naturen. Den aktuelle fugleinfluenzavirus ser ud til at spredes meget hurtigt i vilde fuglebestande og give en høj dødelighed blandt de smittede, siger hun.

Sandsynligvis tusindvis af døde fugle

I DOF BirdLife vurderer man, at der ud over de konstaterede tilfælde er et stort mørketal.

- Vi har modtaget indberetninger om flere tusinde døde fugle siden efteråret og en stor del af de døde gæs, svaner og rovfugle vurderes med stor sandsynlighed at være døde af fugleinfluenza, siger biolog Knud Flensted fra DOF BirdLife.

DOF henviser folk til at indberette de døde fugle via appen FugleinfluenzaTip, men en stor del af indberetningerne bliver ikke fulgt op af myndighederne, hvis der allerede er konstateret fugleinfluenza i det pågældende område. Dertil kommer de fugle, der ikke bliver fundet og indberettet.

Derfor vurderer DOF BirdLife, at omfanget af influenzaudbruddet blandt vilde fugle omfatter tusindvis af døde fugle.


Den aktuelle fugleinfluenza går tilsyneladende særligt hårdt ud over vandrefalken, hvis ynglebestand i Danmark kun tæller en snes par. Siden det sene efterår 2020 er der påvist døde vandrefalke i Guldborgsund, Svendborg, Slagelse, på Fanø, i Jammerbugt Kommune og ved Horsens.

Og de senere uger er der i Nordjylland fundet tre døde vandrefalke, der er under mistanke for at være bukket under på grund af virussygdommen. Desuden er der set eksempler på svækkede fugle, hvor indicierne peger i retning af fugleinfluenza.

Webmaster til hjemmesiden har i en meget lang årrække arbejdet med de danske ugler og har udgivet bogen "Danmarks Ugler" og skrevet mange artikler om de danske ugler.


Vi giver gode råd om ugler og efterlyser oplysninger om de danske ugler

- kontakt venligst Jørgen Terp Laursen.


På hjemmesiderne www.kirkeugle.dk og www.danmarksugler.dk kan du læse meget mere.   



          Alle oplysninger om kirkeugle og slørugle fra hele landes modtages med tak.