Fugleinfluenza hos rovfugle og ugler i Danmark 2016-2023 (2024)

                      Bird flu in birds of prey and owls in Denmark 2016-2023 (2024). About 30% had died from bird flue. 

2. 
   

This is the first comprehensive study of birds of prey and owls affected by bird flu in Denmark.
Results of this study show that birds of prey are far more affected by bird flu than owls in Denmark. This is due to several reasons.
The raptors' food often consists of birds that live in colonies or close together, where the risk of infection is particularly high.

They also often move over large distances and can thereby spread the infection. Some birds of prey also feed on carrion, which may be

infected with bird flu.
Owls, on the other hand, often live in isolation because they are particularly active at night and thus in little contact with other birds.

The diet consists largely of small mammals such as mice. Bird flu has not yet been detected in mice in Europe. The risk of getting bird

flu through food is therefore low. See the results in Tab. 1 and Tab. 2).

Indledning

I de seneste årtier har verden været vidne til den største kendte pandemi af fugleinfluenza (Mcdougal 2022, Soni 2023). Der er tale om en højpatogen fugleinfluenza, som er vidt udbredt, og som har kostet millioner af fugle livet (ECDC 2022). Fra tidligere kun at have været kendt fra vinterhalvåret forekommer fugleinfluenza nu hele året (Larsen 2022). Det er især fugle, der optræder i store flokke og tætte ynglebestande i eksempelvis fuglekolonier og vandfugle, der er i risikogruppen (Fødevarestyrelsen). Topprædatorer som rovfugle og ugler samt trækfugle er også i højrisiko for at få fugleinfluenza (Vinci 2023).   

Virus med betegnelsen H5 og H7, der begge er fundet i Danmark, er de alvorligste, da de smitter mere og slår flere fugle ihjel - eksempelvis rovfugle (Høiby 2018). Flere typer fugleinfluenza kan være vanskelige at påvise, fordi nogle smittede fugle ikke bliver særlig syge og i andre tilfælde, kan de bære smitten i flere dage, før de dør (Fødevarestyrelsen). Det forstærker risikoen for at smitte fugle o.a.

I 2021 blev for første gange påvist fugleinfluenza i et pattedyr fra Danmark, idet HPAI H5N8 virus blev fundet i en Spættet sæl på Sydvestfyn (Liang & Hjulsager 2022), og i 2023 blev ræve fundet smittet med fugleinfluenza ved byen  Odder (Statens Serum Laboratorium 2023a). Ifølge kontakt med Fødevarestyrelsen og Statens Serum Laboratorium marts 2024 er fugleinfluenza endnu ikke konstateret hos småpattedyr som mus og spidsmus i Danmark. Samme kilder nævner, at fugleinfluenza i ådsler vil kunne smitte, så lang tid ådslerne er til stede, og tilføjer, at den største smittespredning formentlig sker fra fugl til fugl. Fugleinfluenza smitter sjældent mennesker, men sker det, er dødeligheden 50-60% (Statens Serum Laboratorium 2023). 

Her beskrives situationen for rovfugle og ugler i Danmark med fokus på deres hyppighed, adfærd og fødevalg, der er vigtige faktorer i relation til kortlægning af, hvor modtagelig rovfuglene er for fugleinfluenza.   

 

Materiale

Oplysninger om fugleinfluenza hos rovfugle og ugler er indhentet hos Fødevarestyrelsen 2016-2023 (8 år) (Tab.1), hvor der er skelnet mellem negative og positive analyseresultater og typer af fugleinfluenza (Giese pers. comm. 2022). Til sammenligning er vist data fra 1.1.-30.6. 2024 (Tab.2) Oplysninger fra Fødevarestyrelsens database er blevet dobbelttjekket for oplysninger om fugleinfluenza.

Resultater

Der blev indleveret og undersøgt 755 rovfugle og ugler i perioden 2016-2023, hvor 29 % var døde af fugleinfluenza (Tab. 1). I undersøgelsesperioden toppede pandemien i 2021, hvor 49 % (n=188) var døde af fugleinfluenza. De hårdest ramte målt på procent var Havørn Haliaeetus albicilla 52 %, Duehøg Accipiter gentiles 24 %, Musvåge Buteo buteo 38 %, Fjeldvåge Buteo lagopus 30 %, Vandrefalk Falco peregrinus 65 % og Stor Hornugle Bubo bubo 67 %. Resultaterne er sammenlignet med perioden 1.1. – 30.6. 2024 (Tab. 2). Positive fund i denne periode udgjorde 31,9 %, hvor Musvåge udgjorde langt det største antal. Andelen af musvåger inficeret med fugleinfluenza er således øget i 2024 sammenlignet med perioden 2016-2023. (Tab. 1).

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 Tab. 1. Rovfugle og ugler undersøgt for fugleinfluenza 2016-23 (n=755) og 1.1. - 30.6. 2024 (Tab. 2) (n=91).

 Birds of prey and owls examined for bird flu in Denmark 2016-2023.  Total = Number examined (n=755) and 1.1.-30.6.

2024 (Tab. 2) (n=91).

 

 

 Havørnene (Haliaeetus albicilla) har været hårdt ramt af fugleinfluenza. Foto: John G. Dinesen.

 The sea eagles have been hit hard by bird flu in Denmark (Tab. 1). 160 pairs bred in Denmark in 2023.

Havørn (Haliaeetus albicilla)

De danske havørne er hovedsagelig standfugle (Stabell 2005). Ungfuglene kan strejfe noget omkring og især til vore nabolande.

Danmark får også besøg af Havørne fra især Nordtyskland og Sydsverige. Den danske ynglebestand er ca. 160 par (Meltofte 2023).  

Havørnen træffes i mange landskabstyper og især nær vådområder. Føden består især af fisk og fugle, der lever i sø- og havområder. Pattedyr indgår sjældent i kosten. I vinterhalvåret udgør ådsler også en del af føden.

                 

Fødevarestyrelsens database viser, at fugleinfluenza også har ramt mange gæs og skarver, der også er en vigtig del af havørnens føde. Fugleinfluenza blev konstateret i skarver i 2022, hvor 700 fordelt på tre kolonier blev fundet døde ved Møn (Sterup & Bregnballe 2022), men fugleinfluenza i skarvkoloner blev ikke konstateret i Danmark i 2023 (Sterup & Bregnballe 2023).

52 % af de undersøgte havørne fundet i Danmark var døde af fugleinfluenza, som formodes at være fugle fra den danske ynglebestand inkl. ikke ynglende fugle (Tab.1).

Yngledata sammenholdt med havørnens adfærd indikerer, at fugleinfluenza formentligt har haft en negativ påvirkning af ynglebestanden og ungeproduktionen. Havørnebestanden faldt således fra 136 yngleforsøg i 2021 til 128 i 2022. Antal territorier faldt fra 181 i 2022 til 149 i 2023 (Skelmose & Larsen 2023, Skelmose 2023).

En analyse af data sammenstillet af Skelmose & Larsen (2023) viste, at unger per yngleforsøg i gns. var 1,33 (2005-2016) og 1,18 (2017-2022). I 2022 fandt flere redekoordinatorer en del døde havørneunger, hvor dødsårsager ikke er kendt for flere af fuglene (Skelmose & Larsen 2023). Havørnen er også ramt af fugleinfluenza i andre nordeuropæiske lande.

I vinteren 2016/17 blev 17 Havørne fundet døde af fugleinfluenza i Nordtyskland af den højpatogene virus undertype H5N8 (Krone et al. 2018).

Stor dødelighed af havørne er også iagttaget i Skotland (Wilson et al. 2023). I nogle kystområder i Skotland er havørnebestanden faldet fra 66% til 24% i 2021/22, hvor også ungeproduktionen har været lav. Ifølge Nature Scot (2023) er det i overensstemmelse med virkningerne af fugleinfluenza.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

             

 

Spurvehøg (Accipiter nisus) er en almindelig rovfugl i Danmark. 15-30 % er trækfugle (Meltofte 2023). 

 Sparrow hawk (Accipiter nisus) is a common bird of prey in Denmark. 15-30% are migratory birds.

Spurvehøg (Accipiter nisus)     

I en meget omfattende byttedyr-undersøgelse hos Spurvehøg udgjorde småfugle som fx sangere, mejser, spurve og drosler en meget stor del af føden. (Nielsen 2004). 5 % af de 111 undersøgte spurvehøge var døde af fugleinfluenza. Sammenholdt med, at mange fugle er ramt af fugleinfluenza er andelen beskeden. Det kan skyldes flere årsager.

Spurvehøgen kan være mindre modtagelig over for fugleinfluenza. Det kan også skyldes, at arten fanger langt oftest byttet i luften, og undgår derved syge og svækkede småfugle, der bevæger sig på jorden. Endelig er småfugle måske mindre udsatte for at få fugleinfluenza end større fuglearter som fx kragefugle og duer, der samles på store overnatningspladser med stor risiko for smittespredning.   

 

 

 

Duehøg (Accipiter gentilis)

Duehøgen er standfugl og yngler spredt i Danmark, hvor den er rødlistet og har status som ”sårbar” (VU) i Danmark (Moeslund 2023).

Duehøgen lever især af mellemstore fugle. I en dansk byttedyr-undersøgelse udgjorde duer 40%, kragefugle 20%, Fasan 2-8% og drosler 15%, og dertil blandt andet hættemåge. (Drachmann & Nielsen 2002). I Vendsyssel udgjorde brevduer 23,7% af føden (Nielsen 1998). Pattedyr udgør omkring en procent af føden.

Sammenholdt med antal undersøgte duehøge er 6 inficerede individer svarende til 24% en relativ stor andel. Duehøgen er måske særlig sårbar, fordi den lever af mellemstore fugle, der oftest optræder i større koncentrationer med høj risikospredning af fugleinfluenza.

 

 

 

 

Musvåge (Buteo buteo) er den mest almindelige rovfugl i Danmark, hvor omkring halvdelen er trækfugle (Meltofte (red) 2023). 

Buzzard (Buteo buteo) is the most common bird of prey in Denmark, where about half are migratory birds

Musvåge (Buteo buteo)

Musvågen er voldsom ramt af fugleinfluenza. Den antages at have reduceret den danske ynglebestand i ikke ubetydelig grad. Foto: JTL.

Buzzards are severely affected by bird flu. It is assumed to have reduced the Danish breeding population to a significant degree.

Føden består primært af småpattedyr, men fugle, padder o.a. indgår sammen med ådsler også i kosten.

38% af de undersøgte musvåger var døde af fugleinfluenza. Det er 158 inficerede fugle, som udgør langt det største antal for en art i denne undersøgelse. (Tab. 1).

Den store dødelighed hos Musvåge kan suppleres med, at der i 2022 og 2023 blev fundet flere døde musvåger i naturen end forventet (Tøttrup pers. comm 2023), (Storgaard pers. comm 2023), DOFbasen (2023). Begge personer overvåger store censusområder for rovfugle i Jylland. Det konkluderes, at fugleinfluenzaen har haft en negativ indflydelse på den danske ynglebestand af musvåger. Stor dødelighed af musvåger er også iagttaget i Skotland (Wilson et al. 2023).

 

 

Tårnfalk (Falco tinnunculus)

Tårnfalken er delvis trækfugl og en af de mest almindelige rovfugle i Danmark (Meltofte 2023). 

The kestrel is partly migratory and one of the most common birds of prey in Denmark.

Tårnfalkens føde består primært af mus. I en dansk byttedyr-undersøgelse udgjorde småpattedyr mere end 98% af føden og fugle 0,7% (N=5331) (Egne data upubl.). 6 tårnfalke svarende til 11% blev fundet døde af fugleinfluenza. Når andelen ikke er større tillægges det artens fødevalg - pattedyr. Det understøttes af Fødevarestyrelsen, der nævner, at alle dyr i teorien kan blive smittet med fugleinfluenza, men det forekommer sjældent hos pattedyr. 

 

 

 

 

 

Vandrefalken (Falco peregrinus) hårdt ramt

Vandrefalken er en fåtallig dansk ynglefugl og rødlistet som ”sårbar” (Sterup 2017). Foto: Jørgen Terp Laursen.

The peregrine falcon is a rare Danish breeding bird and red-listed as "vulnerable" (Sterup 2017).The species is badly affected by bird flu.

 

 

I 2021 og 2022 ynglede 15 henholdsvis 8 par i 2023 i Danmark (DOFs Rovfuglegruppe). Arten overvintrer fåtalligt her i landet og primært i kystområder. Ringmærkning af redeunger i udlandet genmeldt i Danmark viser, at en stor overvægt af skandinaviske vandrefalke overvintrer her i landet. 50 af 71 unger ringmærket i Sverige, er genfundet i Danmark.

(Bønløkke et al. 2006). Fødevarestyrelsen har undersøgt 23 vandrefalke, hvor de 15 (65%) var døde af fugleinfluenza. De var alle døde af H5-virus, der sammen med H7-virus er de farligste og mest smitsomme vira, som dermed slår flest fugle ihjel. Tre typer virus blev konstateret i de døde vandrefalke, H5N1 (5), H5N5 (2) og H5N8 (8). Tamduer, der er i højrisiko gruppen, er et vigtigt byttedyr for vandrefalken i Danmark. De kan derfor let overføre fugleinfluenza til blandt andet vandrefalke. 

Domestic pigeons, which are in the high-risk group, are important prey for the peregrine falcon in Denmark. They can therefore easily transmit bird flu to, among other things, peregrine falcons.

 

  

Vandrefalkens levevis gør den sårbar

Med baggrund i vandrefalkens hyppighed i Danmark er det en foruroligende stor andel, der er døde af fugleinfluenza. Det synes især at være de nordvest europæiske vandrefalke, der er ramt (Vinci 2023), Laursen 2021). I tyske, engelske og belgiske medier meldes om voldsomme udbrud af fugleinfluenza hos vandrefalke. 6 inficerede vandrefalke blev fundet i Belgien i januar 2023 (The Brussels Times 8.2. 2023).

Kendskabet til de danske vandrefalkes trækforhold er meget beskedent og få er ringmærket (Bønløkke 2006). Det er derfor usikkert, hvor meget fugleinfluenzaen har påvirket den danske ynglebestand. Vi må antage, at flertallet af de ramte vandrefalke er trækgæster primært fra Sverige. Det underbygges af, at 14 af de 15 vandrefalke blev fundet fra oktober til marts, som er artens overvintringsperiode i Danmark. Den geografiske spredning af fundstederne var stor. Iagttagelser tyder på, at omfanget af fugleinfluenza hos vandrefalke i Danmark er betydelig større end her gengivet. Den danske ynglebestand er halveret fra 2021/22 til 2023.

I Østjylland forsvandt yngleparret på Aarhus Havn i februar 2023 og ved tre andre østjyske vandrefalkekasser forsvandt tre enlige vandrefalke i vinterhalvåret 2022/23 (egne data).

Årsager til den relative store dødelighed hos vandrefalk kan skyldes, at de kan være særlig sårbare over for fugleinfluenza. Det kan også bero på, at vandrefalke ofte fouragerer i kyst- og havneområder og vælger byttedyr, der lever i flokke som ænder, vadefugle, måger, duer etc., der er særlig udsatte for at blive smittet (Fødevarestyrelsen).

Iagttagelser viser, at fugleinfluenza kan nedsætte reproduktionsevnen hos fugle, så de ophører æglægning og opfostring af unger (Wilson et al. 2023). Det kan være årsagen til, at vandrefalkepar ved redekassen på Vejle Havn (Else-Marie Jørgensen pers. comm) og ved redekassen på Skærbækværket ved Fredericia (Kjeld Lund pers. comm.) ikke ynglede i 2022 og 2023. Det er en bekymrende situation for vandrefalken. Dertil bør dog nævnes, at yngleparret på Vejle Havn fik 2 unger i 2024.   

 

 

Ugler (Owls)

41 ugler blev undersøgt hvor tre var ramt af fugleinfluenza (2016-2023). En af 20 undersøgte natugler Strix aluco var smittet, det samme var to af tre undersøgte store hornugler Bubo bubo. 

Første fund af Slørugle Tyto alba inficeret med fugleinfluenza blev gjort ved Tønder i januar 2024, dvs. efter den lange undersøgelsesperiode.

Det beskedne antal ugler ramt af fugleinfluenza kan tillægges deres natlige levevis og de dermed er i ringe kontakt med andre fuglearter samt at føden primært består af småpattedyr.

Diskussion og konklusion

Fugleinfluenza, der er særdeles smitsom, kan eksempelvis smitte rovfugle, der er på træk, under ophold i vinterkvarter og på ynglepladser. Det antages, at smitterisikoen primært er bestemt  af (rov)fuglenes sociale adfærd, hvor tæt de lever sammen, valg fourageringsområde og fødevalg.

Mange af de døde rovfugle i nærværende undersøgelse er fundet spredt over hele Danmark, som indikerer, at fugleinfluenzaen er vidt udbredt. Eftersom næsten en tredjedel af de undersøgte rovfugle var inficeret med fugleinfluenza, antages pandemien at have kostet et betydeligt antal rovfugle livet. Mange døde fugle, kan være ramt af fugleinfluenza, som de har fået ved at fortære døde dyr. Ådsler inficeret med fugleinfluenza forsvinder således først, når de er helt forsvundet eller ædt. De kan derfor ligge længe i naturen og være en stor smittekilde. Man kunne derfor frygte, at pandemien især vil ramme en typisk ådselæder som Rød Glente Milvus milvus. Men kun to af de 13 undersøgte var døde af fugleinfluenza (Tabel 1).

Der er endnu ikke konstateret fugleinfluenza hos småpattedyr som mus og spidsmus i Danmark (Statens Serum Institut 2024). Hvis det sker, kan det få uoverskuelige konsekvenser, fordi det er primær føde for blandt andet mange rovfugle og især ugler. 

Med forbehold for det beskedne materiale vurderes det, at fugleinfluenzaen især har ramt den danske ynglebestand af Havørn, Musvåge og Vandrefalk.   

Vi kan desværre se frem til, at fugleinfluenza er kommet for at blive (Larsen 2022). Den 18.12. 2023 hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza. Pandemien er fortsat ind i 2024 jf. tab. 2.

Det anbefales at indsende døde fugle til undersøgelse hos Fødevarestyrelsen. Omgang og opsamling af syge og døde fugle bør ske med stor forsigtighed og kun ved brug af handsker.

 

 

 

 

Tak

Tak til dyrlæge Steen B. Giese, Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Statens Serum Institut for faglig bistand omkring fugleinfluenzaen. 

 

Citeret litteratur

Bønløkke J, Madsen JJ, Thorup K, Pedersen KT & Rahbek C 2006: Dansk Trækfugleatlas. – Forlaget Rhodos & Zoologisk Museum, København.

ECDA 2022: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (pressemeddelelse).

Høiby N 2018: Laboratoriecentret, Klinisk mikrobiologi afdeling, Rigshospitalet.

DOFbasen 2023: Database for primært fugleobservationer. - Dansk Ornitologisk Forening.

Drachmann J & Nielsen J T 2002: Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning. -  Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU Nr. 398.   

Fødevarestyrelsen 2023: Database..

Krone O, Globig A, Ulrich R, Harder T, Schinköthe J, Herrmann JC, Gerst S, Conraths F, Beer M 2018: White-Tailed Sea Eagle (Haliaeetus albicilla) Die-Off Due to Infection with

Highly Pathogenic Avian Influenza Virus, Subtype H5N8, in Germany. Viruses, 2018; 10 (9): 478. DOI: 10.3390/v10090478

Larsen LE 2022: Veterinary Clinical Microbiology. – Københavns Universitet.

Laursen JT 2021: Vandrefalk. Bird Flu in Peregrine Falcon in Europe. – www.vandrefalke.dk.

Liang Y & Hjulsager CK 2022:  Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2021. - Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S.

Mcdougal P 2022: Europa: The largest epidemic of bird flu. – Poultry World.  Meltofte H (Red) 2023: Danmarks ynglende rovfugle 1971-2021. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 117: 73-74. 

Moeslund JE 2023: Den Danske Rødliste – revideret 2023.  Aarhus Universitet DCE – Nationalt Center for Miljø- og Energi (Revideret i 2023).    

Nature Scot 2023: Avian flu impacts breeding success of Scottish birds of prey. – Nature Scot Research Report 1331. Scotlands Nature Agency.Nielsen JT 2004: Spurvehøgens Accipiter nisus

byttedyr i Vendsyssel. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 98 (2004): 163-173. 

Nielsen JT 1998: Duehøgens prædation på brevduer i Vendsyssel. –  Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92 (1998): 327-332. 

Skelmose K. & Larsen OF 2023: Projekt Ørn – Årsrapport 2022. - DOF BirdLife Danmark.

Skelmose K 2023: Danmarks bestand af Havørne er gået tilbage. – DOF BirdLife Danmark.

Soni M 2023: Amid largest bird flu outbreaks in recorded history, will it be next pandemic? – Hindustan Times.

Stabell M 2005: Havørnen i Danmark - en analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse. Dansk Ornitologisk Forening.Sterup J 2017: Rødliste. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife/DOF. Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

Sterup J & Bregnballe T 2022:  Danmarks ynglebestand af skarver i 2022. - Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 259 2022. Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

Sterup J & T Bregnballe T 2023:  Danmarks ynglebestand af skarver i 2023. – Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 294 2023. Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

Statens Serum Institut 2023. - Aviær influenza hos mennesker. (Hjemmeside). 

Statens Serum Institut 2023a: Der er for første gang påvist højpatogen fugleinfluenza i danske ræve. - Statens Serum Institut 2023 (Hjemmeside). 

Vinci C 2023: EPRS. European Parliamentary Research Service PE 739.344.Wilson MW, Wetherhill AS & Wernham CV 2023: An analysis of Scottish Raptor Monitoring Scheme data

to improve understanding of the impact of the 2022 Avian Influenza outbreak on raptors and raptor populations in Scotland. NatureScot Research. Report 1331. 

Efterskrift

Efter afslutning af denne undersøgelse er fugleinfluenza fundet i et stigende antal pattedyr i Verden. I USA er blandt andet køer og deres mælk samt husmus fundet døde af fugleinfluenza (H5N1). Man har nu også for første gang konstateret at et menneske er blevet smittet af et andet pattedyr. Kilde: Sundhedsstyrelsen og TV2..

Østjysk Biologisk Forening (East Jutland Biological Association)

Dansk Ornitologisk Forenings Rovfuglegruppe.(Danish Ornithological Association's group of birds of prey).   

      

Jørgen Terp Laursen