Det største mosehul hedder officelt Ryelund Sø - det må være Danmarks mindste sø. Her fouragerer odder og er gydeområde for gedde og levested for bl.a.  blåbåndet - og blåvinget pragtvandnymfe og den mægtige Dolomedes edderkop.

Den 1.6. 2017 købte min familie et lille naturområde på Engvej 11 (matrikel 18n) syd for Gl. Rye beliggende mellem Salten Langsø og Mossø. Sydsiden grænser  ned til Salten Å og nordsiden næsten op til Engvej. Naturstyrelsen (Ry Sønderskov) er nabo mod nord og øst.

Området, der er på ca. 1,5 ha., er nærmest en kærmose (over-gangsfattigkær vil jeg tro) og således en spændende naturtype at undersøge for flora og fauna.   

Her ligger Ryelund Sø og flere små vandhuller. Der er også kanaler lidt eng og  rørgræs-sump, væld, hængesæk, sumpskov rester fra stævningsskov, pilebuske og birketræer og mange hule træer. Trods områdets lidenhed huser det således mange små biotoptyper.

Her er odder, ilder, ræv, rådyr og ynglende broget fluesnapper. Snog er ret almindelig, hvilket er forståeligt med den store bestand af især butsnudet frø.

På sydsiden af åen, er der talrige spor fra gamle bopladser fra jægerstenalderen (Gudenåkulturen). Under formentlig tørve-gravning i 1800-tallet, er der fundet en flot stenalderøkse i vores område.

Brug for din hjælp 

Det er målsætningen at lave en fyldestgørende kortlægning af plante- og dyrelivet. Det gælder mht. pattedyr, fugle, padder, krybdyr, sommerfugle, biller og andre smådyr samt planter – træer, buske, blomster etc.

Så velkommen til naturperlen, som jeg håber du vil besøge og evt. fotografere.  Husk altid gummistøvler og at parkere på Engvejen. Der er vejskilt ved indgangen til området.  Husk at gøre feltnotater og send dem gerne til mig  jtl(a)kirkeugle.dk (61516464).

Tur-forslag

Gå ind i kæret - uden hunde - hvor der er en lille grusbunke i venstre side af vejen og gå evt. ligeud ned til åen og følg så denne mod venstre (øst) til du kommer til en kanal. Følg kanalen til du kommer til Ryelund Sø, og gå så over træbroen og videre rundt om vandhullerne til du igen kommer til stien, der fører ud på Engvejen. Du kan følge de hvide markeringspæle. Du kan naturligvis også gå modsatte vej, hvor markeringspælene er mere synlige.

På min Facebook-gruppe "Gl. Rye Engkær" kan du også  læse og se fotos fra området.

Jørgen Terp Laursen

Kortlægning af ynglefugle

Resultater af optælling af ynglebestanden af fugle i det ca.1,5 ha store område. Tallene fra 2017 må taget med forbehold, da optællingen først blev påbegyndt i ult. maj.

Ynglefuglene blev kortlagt ved den såkaldte Optællingsmetode, der bygger på sikre ynglebeviser (redefund, ungefodring etc.) og gentagende registreringer i afgrænsede områder (territorier).

Yngleresultater viser en ret stor arts rigdom, men få antal ynglepar. Ynglefund af Broget fluesnapper er særdeles interessant, da arten efterhånden er en fåtallig dansk ynglefugl - især i Jylland.

Skal man vurdere en lokalitets værdi som ynglefuglelokalitet bør man også inddraget de uden for ynglende arter, der regelmæssigt i yngletiden fouragerer i optællingsområdet. Det er her blandt andet:

Fiskehejre, Musvåge, Hvepsevåge, Rød glente?, Ravn, Skovsneppe og Isfugl.

Ynglefuglene i Gl. Rye Engkær er optalt blandt andet ved brug af kortlægningsmetoden. Områdets så absolut sjældneste ynglefugl er Broget fluesnapper, der er i stor tilbagegang i Danmark. Jeg er ikke bekendt med, at der andre steder i Østjylland yngler 4 par i et kun 1,5 ha stort område. Årsagen til den gode ynglebestand må især tillægges biotopforholdene - fugtig bund med især rødel og birk. Dertil kommer særdeles gode fødemuligheder, ingen brug af pesticider og naturligvis opsætning af redekasser.  

Området, der byder på mange forskellige småbiotoper, har gamle hule, uberørte og frønnede træer og har formentligt derfor talrige spændende svampearter.   

Svampeeksperten Jens Maarbjerg har bestemt svampearter i området. Jeg håber, at også andre svampekyndige vil aflægge Engkæret et besøg.