Svingfjer fra Rød Glente (Milvus milvus).

Status over Rød Glente i Århus Amt   1979-2000

Til Dansk Ornitologisk Forening

Hermed ifølge aftale mine observationer af ynglende, eller muligvis ynglende røde glenter primært i Østjylland. I nogle tilfælde er der formentligt tale om

trækgæster. Jeg er ikke bekendt med, hvor udbredt det er at træffe oversomrende glenter i landet. Det er en usikkerhedsfaktor i relation til fastsættelse

af ynglebestand.

Oplysningerne er fra mine notesbøger hvis ikke andet er nævnt og dækker perioden 1979 - 2001. Jeg har også systematisk gennemgået lokalrappor-

terne for Århus Amt. Oplysninger i det følgende, uden kildeangivelse, drejer sig om egne observationer. Henvisninger til kortbog 1:100000 er angivet

ved eksempelvis (12G4). Når jeg har set så relativt mange glenter i Århus Amt, skal det ses i sammenhæng med mine mange gårdbesøg (over 1000) i

forbindelse med registrering af ugler og opsætning af uglekasser i Århus Amt. Ofte spørger jeg også landmændene, om de har kendskab til glenter.

Den røde glente er tiltaget som trækfugl i Århus Amt (tabel 1).

Tabel 1. Antal observationer af rød glente i Århus Amt 1979-2000. Den voldsomme stigning i antal observationer siden 1996 må især tilskrives

trækobservationer ved Gjerrild på Nordøstdjursland. Det reelle trækantal i amtet siden 1996 vurderes til at være noget mindre end det fremgår af skemaet.

Det skyldes formodninger om mange dobbelregistreringer ved Gjerrild. Forholdet er det, at især rovfugletrækket ved Gjerrild foregår som et cirkeltræk.

Fuglene ankommer til området fra sydvest – forsøger udtræk mod nordøst - trækker derefter langs kysten mod syd og ofte helt ned til Stubbe Sø-området.

Her skruer vågerne sig op over søen og trækket kan igen begynde mod nord og nordøst.

Fødespecialist

Glenten er som bekendt en mester i at finde døde dyr. Det er derfor ikke så underligt, at arten gerne yngler eller opholder sig nær mink- og kyllingefarme,

og hvor man er mindre omhyggelig med at holde rent og hvor der er potentielle byttedyr. Mine personlige erfaringer siger, at folk er meget interesseret i

glenterne og lægger gerne foder ud til dem – også ulovligt. Udlægning af foder (grise, mink og kyllinger) har giivet stor betydning for ynglebestandens

størrelse og artens valg af yngleområde!

Århus Amt

Med hensyn til glenten yngleforekomst i Århus Amt er det karakteristisk, at arten år efter år vender tilbage til de samme områder og i andre områder ses

den næppe årligt. Rød glente er relativ sjælden som træk- og sommergæst i Århus Amt nord for Randers by og i Midtjylland. Arten har næppe ynglet eller oversomrende på Anholt, Samsø og andre øer i amtet i perioden 1979-2001.

Artens vigtigste yngleområder i Århus Amt fordeler sig således:

1/ Nordøstdjursland (Sostrup).

2/ Nordvestdjursland (Glesborg, Gl. Estrup, Stenvad, Løvenholmskovene).

3/ Syddjursland (Stubbe Sø, Dråby Sø).

4/ Nord for Århus (Vosnæsgårdskovene til Hornslet). 

Jeg har desværre ikke i årenes løb målrettet kortlægge artens forekomst i Østjylland. Oplysninger og fund bygger derfor på mere eller mindre tilfældigheder.

Det er få personer, der bevidst eftersøger glentereder og glente-unger i Østjylland. Det kan delvist hænge sammen med, at den ornitologisk aktivitet er lav

på det tidspunkt glenterne har store unger – pr. aug. Glentereder kan på dette tidspunkt - med det tætte løv - være vanskelige at finde.

Min holdning er den, at jeg ikke besøger glentereder og andre sjældne rovfuglereder før de har fået evt. unger på vingerne. Specielt glenten er følsom over

for forstyrrelser. Mange af iagttagelserne er derfor gjort på nogen afstand fra redested.

Da det måske kunne have interesse at sammenholde mine iagttagelser med oplysninger tilgået lokalrapporterne for Århus Amt er tabel 2 udarbejdet.

Det kan heraf konkluderes, sammenlignet med nærværende rapport, at der er gjort flere iagttagelser af glenter i amtet, end det fremgår af lokalrapporterne. 

Oplysningerne i tabel 2 sammenholdt med mine oplysninger i rapporten viser,

Hvor stor en betydning det er at lave målrettede undersøgelser, som gøres i DOFs Rovfuglegruppe.

Ynglebestand fordelt på år.

1979    0 par

1980    0 par

1981    0 par. Den 16.4. ses to fugle sammen ved Stubbe Sø.

1982    0 par. En sommeriagttagelse.

1983 0-2 par. Der kun bygger på sommeriagttagelser.

1984    1 par. Par, der gjorde yngleforsøg (JTL).

1985 1-2 par. Det ene par fik en unge.

1986    2 par + 2 sikre ynglepar hvoraf det ene par ynglede i Trige Skov ved Århus. Under stor medieomtale blev parret og de 3 unger ved Trige fundet

døde som følge af parathion forgiftning. Fuglene er nu på Naturhistorisk Museum i Århus, hvor jeg i øvrigt lige har fundet en ring i den gamle glenterede,

der stammer fra den ene glenteunge! Glentereden og glenter har været udstillet på Naturhistorisk Museum. I 1986 hævdede yderligere 3-5 par territorium

i Århus Amt.

1987    1 par. Yngleforsøg, der mislykkedes.

1988 1-3 par

1989    0 par

1990    2 par. Sandsynligvis 2 par, men ingen redefund.

1991    0 par

1992    3 par. 3 par, alle set med unger.

1993    4 par hvoraf 1 par med 2 unger.

1994 7-8 par muligvis. Et par opgav ynglen. Hun fundet død under rede (gift?).

1995 2-4 par

1996 1-2 par. Et sikkert par på Norddjursland + 1 par på Djursland.

1997 1-4 par. Alle på Djursland, men ikke set unger.

1998 1-3 par. Heraf et par med 1 unge.

1999 6-8 par. Kun rapporteret unger fra én lokalitet.

2000    3 par. Ingen oplysninger om yngel.

Tabel 2. Angivelser af yngleforhold i Århus Amt kun baseret på oplysninger fra Lokalrapporten for Århus Amt 1979-2000.

Lokalitetsoversigt

Kvottrup sydvest for Hem (ved Randers)

1999. En ad rast 1.7. nær Kastbjerg Å – ifølge lokale var der også tidligere i 1999 set glente i området.

Lading Sø og Fastrup Krat

1991. En glente ses i maj ved Søbygård Sø, der ligger nær Frijsenborg, af Else Juul.

1992. Allerede i medio marts ser Henning Ettrup en glente ved den nærliggende Lading Sø og jeg ser en fugl ved søen den 7.4. Samme dag findes reden i Fajstrup Krat mellem Frijsenborg Slot og Viborgvej. Parret, der blev nøje fulgt i hele ynglesæsonen, ynglede i en gammel hvepsevågerede højt oppe i en bøg. Redetræet stod i en gruppe gamle løvtræer som overstandere omgivet af især nåleskov. Der var tale om en typisk glenterede foret med plastik, papir og snore. Lokaliteten er en del af den meget store Frijsenborg Skov. Der var ca. 50 m til nærmeste asfalteret skovvej og ca. 1-200 m til et fasanopdræt. Ca. 9.4. ses 3 glenter sammen ved redetræet. Den 12.4. ses to glenter ved reden. Næsten konstant hørtes fra fuglene en fløjtende eller vemodigt pibende lyd. En overgang ses parret i kamp med et musvåger over reden.

Jeg undersøgte parrets fourageringsområde og fødevalg - resultaterne er publiceret (se bilag). Der var kun enkelte fasaner på menukortet. Den 7.7. og 9.7. ses to glenter ved Lading Sø. Den 14.7. ses en gammel fugl og to unger ved reden. Parret fik to unge på vingerne, bl.a. set flyvende usikkert i redebevoksningen den 8.8. og endnu den 15.8. Den 9.8. ankommer en hvepsevåge hun med en stor ”hvepsekage” og lander i et træ blot ca. 25 m fra reden. Dette gentog sig to gange samme dag. Hvepsevågen ynglede således tilsyneladende i den nærliggende bevoksning i 1992. Den 4.8. blev der ikke set nogen glenter. Den 3.8. ses en Sort stork over skoven og som rastede i skovbryn kl. 15.00-15.45. Flot! Det er i øvrigt en gammel ynglelokalitet for arten. Den 28.7. og 3.8. sidder glenteungen og kalder med sin karakteristiske piben i redetræet ca. 2 m fra reden. 

Den 5.9. blev en afkræftet glente fundet ved Hinnerup som kan stamme fra yngleparret ved Fajstrup.

1993 Det gamle redested i Fajstrup Krat bliver tjekket 25.3. uden tegn på glenter. Den 9.4. ses 3 glenter sammen i redetræet fra 1992 og parring iagttaget på redekanten af ornitolog Svend Møller Jensen, Hinnerup. Den 20.4. sidder en gammel fugl over reden i redetræet og vi antager, at den anden mage ruger. Den 10.7. ses 2 flyvefærdige unger sidde på redekanten. Dvs. parret fik 2 unger i 1993.

1994. I april ses et glentepar ved den gamle rede fra 1992 og 1993 i Fajstrup Krat. Alt går som det skal, rugning påbegyndes. Men den 6.7. er redestedet forladt og rugningen opgives. Der ses ikke senere glenter på lokaliteten. Vi kan frygte, at glenterne er blevet fordrevet (skudt?) pga. af reden placering nær fasanopdræt. Vi er bekendt med, at man på Frijsenborg bortskyder duehøg – så hvorfor ikke også glente?

1995. Der blev ikke set nogen fugle på den gamle yngleplads, men der skulle være set 1-2 glenter i yngletiden nær Hinnerup i 1995. Svend Møller Jensen, der har censusområde på Hinnerupegnen fandt ingen tegn ynglende glenter i området.

1996-2001. I perioden er der blot med års mellemrum set enkelte glenter i om-rådet, men ingen tegn på yngel.

Søballe ved Stjær by

2001. Første yngleforekomst af arten i området. Et par ynglede ca. 18 m oppe i høj bøg. Ankom de første dage i april måned. Desværre glemte jeg at aldersbestemme fuglene. Parret gennemfører ikke ynglecyklus, formentligt fordi æggene (ægget) blev taget af muligvis mår. Et glenteæg blev fundet på jorden under reden og indleveret til Naturhistorisk Museum, Århus. Jeg indsamlede fældefjer, der lå på jorden nær reden. Der er ca. 5,6 km til Tovstrup-parret.

Tovstrup Østerskov (vest for Århus) samt tilstødende skove

1991. Flere lokale personer hævder at have set mindst en rød glente i Skørring Overskov, oplyst til mig af ornitolog Søren Brink. En set 20.4. i samme område ved Sorring by oplyst til mig af Flemming Vasegård.

1995. En rastede den 19.4. 1995 ved Wedelslund Skov (kaldes også Mølleskoven) i Galten kommune.

1996. En rastede den 14.5. ved Sjelle vest for Århus + set i nærheden ved Skørring Overskov i marts måned samme år.

1999. Den 26.4. ses et par i parringsleg over Tovstrup Østerskov (ornitolog Per Henriksen). Der blev ikke gjort forsøg på at finde eventuel rede.

2000?

2001. To fugle ses i området fra de første dage i april. Parringsflugt så jeg flere gange og den ene fugl opholdt sig en del i det, der senere skulle vise sig at være redebevoksningen, hvorimod den anden ofte kredsede over redestedet eller rastede i nærliggende mose. En gang fulgte den ene glente efter en landmand, der var i færd med at pløje sin mark. Senere konstaterede jeg, at parret ynglede i en Rødel  i Tovstrup Østerskov. Da jeg første – og eneste gang – i rugetiden besøger ynglestedet for at tjekke om parret havde bygget rede bliver jeg mødt af en ”gal” og kraftig pibende Rød glente, der flyver lige over reden og som nøje følger min færden. Efter få minutter forlader jeg stedet. Da jeg forlod redebevoksningen fulgte den ene glente et stykke af vejen efter mig. Nær redetræet indsamlede jeg en stor frisk svingfjer fra glente.

Reden var ikke særlig stor, vel fordi den var nybygget. Typisk indeholdt den mængder af sort og hvidt plastik, snore o.a. – det kunne næsten være svært at få øje på grene i reden.

Jeg besøgte reden den 5.5. og konstaterede ingen tegn på redeaktivitet (ekskrementer på redekant, byttedyrrester, fældefjer o.a.) og fuglene var tilsyneladende forsvundet fra området.

Parret havde helt givet forlad reden på grund af forstyrrelser i form af gravemaskiner, der arbejdede mindre end 20 meter fra reden!

Trige-Lisbjergskovene

1986. Et par ynglede i Trige Skov nordvest for Århus. Under stor medioomtale blev parret og de 3 unger fundet døde på reden og ved redetræet - dræbt af parthionforgiftning. Fuglene er nu på Naturhistorisk Museum i Århus. Her har jeg i øvrigt lige fundet en ring i den gamle glenterede som museet har i sin samling og som har indgået i en udstilling sammen med glenterne fra Trige.   

1987. En enlig glente indfinder sig på den gamle ynglelokalitet ved Trige og i Lisbjergområdet i ca. 3 uger. Forsvinder herefter.

1988-2001. Arten kun set på træk i området.

Moesgårdskovene

2000. Den 15.4. ses to fugle kredsende sammen over skoven. Arten vil næppe yngle i denne og i nærliggende kystskove på grund af færdsel og anden menneskelig aktivitet. 

Vosnæsgårdskovene (nord for Århus)

1996. En ad rastede den 6.5. kl. 9.20 ved Rønde by. Et  par set i yngletiden (forår til sommer) i og nær Vosnæs-gårdskovene.

1997. Set to gang i 1997 indtil 4.5. ved Vosnæsgård (Helge Dethlevsen.) og en den 26.6.  samme sted (Flemming Hørsted) samt 10.7. en ved Vosnæs Pynt.

1998. Et par er angivet ynglende i Vosnæsskovene. Parret set af mange personer. Det kan dog være identisk med et par, der tilsyneladende ynglede ved Krajbjerg ved Sophie Amaliegård Skov. Her blev et par set indtil i juli måned og en ungfugl set flere gange bl.a. den 21.8. (via  Henning Ettrup).   

1999. Et par er angivet ynglende i Vosnæsskovene. To fugle set i hele yngletiden af mange personer. Jeg så en fugl her 2.5. Fouragerede ofte langs motortrafikvejen ved Skødstrup lige nord for Århus. Ejeren på Vosnæsgård skulle kende til redestedet (bør evt. kontaktes).

2000. Et par opholdt sig fast i mindst en måned i foråret ved Hesselballe, hvor man udlagde griseaffald. Det blev oplyst af landmændene, at det skulle være ynglefuglene fra Vosnæsgård, der aflagde dem besøg.

2001?

Thorsager-området (Sydvestdjursland)

1994. En rastede 14.5. på mark ved Rønde by.

1995. En rastende 20.5. ved Skaføgård 

1996?

1997. En set 22.6. ved Thorsager af Else Juul m.fl.

1998. Beboet rede blev fund i den nordlige del af Skrald Skov af biolog Erik Buchwald. E.B. arbejder i dag i Skov- og Naturstyrelsen og kan evt. dér kontaktes. 

Fugle fra Vosnæsgårdområdet fouragerer formentligt også i dette område.

Solbjerg Sø

1995. En set den 23.4. ved Solbjerg Sø jvf. Henning Elgård. Der var givet tale om en trækgæst. 

Brabrand Sø

2001. Den 11.6. ses en fugl trække vest. Arten yngler med sikkerhed ikke i Brabrand Sø-området.

Midtjylland

Arten har næppe i nyere tid (efter 1950) ynglet i Midtjylland. Området er for skovrigt og der er for dårlige fourageringsmuligheder for arten. Men en par observationer fra området skal her nævnes.

1990. To fugle iagttaget sammen spredt over maj måned på sydsiden af Mossø jf. Ole Trøst Rasmussen.

1997. En rastede medio maj  ved Avnsø, Silkeborg jvf. Kirsten Jensen.

1998?

1999. En rast 30.5. ved Løndal Gods nær Salten Langsø.

2001. En set 1. 6. ved Ejstrupholm (skovfoged Jens Elm Sørensen, Galten).

Uggelhuse/Gl. Estrup/Grund Fjord

1997. 1-2 fugle set i 3 uger i juni oplyst til Per Bomholt.

1998. Gl. Estrup 1 par. jf. ornitolog Peter Hjeds.

Glesborg (Norddjursland):

1992. Jørn Guldholt oplyste til mig i 1993: ”Der ynglede et par røde glenter på Norddjursland i 1992”.

1995. Et par ved Glesborg.

1996. Et par + rapporteret jævnligt set i 1996 i Glesborg- og Hemmed Kær, der ligger få km fra Glesborg by. Ca. 6.8. ser jeg en ung glente på tæt hold

fouragere ca. 1 km sydvest for Glesborg. 

Biolog Jan G. Larsen Naturhistorisk Museum, der bor i området, oplyser (nov. 2001) at der årligt siden omkring 1996 er set op til to glenter om sommeren i Glesborg-Stenalt – området. Og oplyser endvidere, at lokale beboere siger, at arten yngler i skov nær Hemmed Skov. 

Stenalt Skov(Nordvestdjursland)

1997. Et par ynglede i Stenalt Skov jf. flere lokale, men ingen nærmere oplysninger.

1998. Et par ynglede i Stenalt Skov jf. flere lokale, men ingen nærmere oplysninger.

1999. Et par ynglede i Stenalt Skov jf. flere lokale, men ingen nærmere oplysninger.

Jeg kender ikke noget til forekomster i 2000 og 2001. Det kan tænkes, at være Glesborg-fuglene, der yngler her. Glenter er også jævnligt set af andre

ornitologer i området i de nævnte år. 

Sostrup Slot

Lokaliteten ligger nær trækstedet ved Gjerrild og der bliver årligt set flere glenter i området på træk. Arten har også ynglet her i flere år.

1994. Gjerrild Nederskov. Et par ynglede i topknækket ædelgran i en muligvis gammel ravnerede (Svend Møller Jensen (SMJ) tlf. 86-986503). Nonner fra Sostrup Slot holder øje med parret! Den 25.7. ser Svend Møller Jensen en flyvefærdig glenteunge i redetræet. Parret havde således fået mindst en unge

i 1994. Skovfoged Christoffersen (Gjerrild/Sostrupskovene) har senere oplyst til SMJ, at glenterne også ynglede i området i de følgende år, men oplyste ikke hvor. 

1995. Et par ynglede ved  Sostrup Slot og fik 1-2 unger jf. lokale ornitologer.

1996. Et par + enlig glente set hele sommeren. Parret ynglede ved slottet og fik mindst en unge – set af lokale folk. Jf. dagspressen blev en ikke flyvefærdig glenteunge fundet under redetræet. En kvik nonne, fra nonneklostret (Sostrup), sørgede for, at ungen blev bragt tilbage til reden. Redetræet var et løvtræ – formentligt en bøg.

1997. Et par ses ved rede i bøg, der står i udkanten af parken til slottet. Parret skulle have fået to unger (kilde?).

1998. Hele foråret og ind i maj sås et par på den gamle yngleplads ved Sostrup Slot og over Gjerrild by og skov. Yngel mislykkedes tilsyneladende.

1999. Reden fundet – ikke af mig – ca. 1 km vest for Sostrup Slot. Redested hemmeligholdes.

2000. Arten ynglede 2 km VNV for Sostrup Slot jf. Erik Kastbjerg tlf. 20889006.

2001. Forsvundet fra området?

Rugård

Rød glente ynglede 1988-1992 i Rugårdskovene oplyst af JG til mig i 1993 og jeg lovede at hemmeligholde oplysningerne.

1988. Et par ynglede med sikkerhed i Rugård Sønderskov (stor gammel kystnær løvskov) oplyst af naturvejleder Lars P. Johansson og Jørn Guldholt (JG) tlf. 86-336002, der er skovfoged for de store Rugårdskove.

1989. Redefund i Rugård Skov. Antal unger? (JG). Mindst en glente overvintrede i området i vinteren 1989/90 – levede tilsyneladende især på svineaffald. Oplyst af flere lokale landmænd.

1990. Redefund i Rugård Skov. Antal unger? (JG).

1991. Redefund i Rugård Skov. 3 unger på vingerne (JG) og ynglefund bekræftet af Ole Frederiksen, Ålsrode.

1992. Redefund i Rugård Skov. En unge på vingerne. (JG). En anden landmand derved fodrede glenterne med kyllinger i 1992.

Man kunne evt. kontakte JG for at høre om der stadig er ynglende glenter i området.

Ovenstående oplysninger falder fint i tråd med, at en landmand i Hyllested Bjerge, der blot ligger få km fra Rugård Skovene, oplyser  i 1993, at han så oversomrende glenter ved hans gård i 1991, 1992 og 1993. Det er derfor sandsynligt, at der også ynglede et par i området i 1993.

Østerballe nord for Stubbe Sø og vest for Katholm Skov:

1994. 1-2 fugle set.

1995. 1-2 fugle set.

1996. Der var to fugle fast i området dette år og de blev fodret med kyllingeaffald af lokale landmænd. De må henregnes som Stubbe Sø-fugle. I nærheden ved Glatved Strand så lokal landmand og jeg en den 9.5. 1996 og medio maj 3 fugle sammen.

Stubbe Sø (Se også under Dråby Sø).

Ca. 1980. To røde glenter fundet døde samme år ved Stubbe Sø af den lokale fisker ved søen. Jeg er tvivl, om han er i stand til at bestemme døde glenter. Men flere personer i området har nævnt det samme over for mig. Glenternes videre skæbne kendes ikke.

1986/87. I følge godsejer på Høgholm gods (Christian Schmidt 86363352), der ligger øst for Tirstrup by ynglede et par glenter – men kun ét år – i hans skov nord for Grenåvej.

1993. I følge Tage Sørensen, Fuglslevvej 14, Tirstrup tlf. 86-363122, hvor jeg opsatte en sløruglekasse, havde man kendskab til glentens rede i 1993,  men også tidligere år i nærheden af hans bopæl. Mere ville han ikke ud med. Det har givet været Subbe Sø-parret, de havde kendskab til.

1994. Et par. Vistnok ingen redefund. (Se også under Dråby Sø).

1995. 1 par ynglede ved Kælder Skov (i en rødel) og fik en unge på vingerne. I august så flere lokale landmænd 3 glenter sammen i området.

1996. Dråby Sø/Stubbe Sø 1 par med 2 pull. ynglede i bøg i Skærsø Skov, der ligger nærmest Stubbe Sø. Den gamle hun blev skudt over Tirstrup Lufthavn i 1996 og indleveret til Naturhistorisk Museum Århus. Ak!

1997?

1998. Der blev dette år hverken set Rød glente ved Stubbe Sø eller ved Dråby Sø. Landmand Jens Vestergård, der bor ved Stubbe Sø oplyste følgende: ”Rød glente er i flere år set ved kyllingefarm, der ligger ved Stubbe Sø, men ikke set i 1998”.

1999. En ungfugl set den 2.8. nord for Stubbe Sø. Fuglen peb som om den tiggede føde, men voksne fugle blev ikke set denne dag. En set 15.8. ved Stubbe Sø. (Se også under Dråby Sø), samt en set 29.9. ved Tirstrup.

Helgenæs

1994. Den 6.8. ses to fugle sammen på Helgenæs. I betragtning af dato og stedet, kan det have været ynglefugle fra Syddjursland - måske Dråby Sø.

1999. En glente ses den 15.7. på Helgenæs. Det kan have været en af fuglene fra Stubbe Sø.  Arten har med meget stor sikkerhed ikke ynglet på Helgenæs

i de sidste 30 år!

2000?

2001?

Dråby Sø og Dråby Skov

1994. Et par med en unge blev set i august. Glenterne havde givet ynglet i Dråby Skov. Samme år ses i august op til 8 glenter sammen (gamle og ungfugle) mellem Stubbe Sø og Dråby Sø. Fuglene blev set af mange mennesker. Der har helt sikkert ynglet 2 par glenter i området i 1994 (Stubbe Sø og  Dråby Sø). Fodring af unge blev iagttaget på mark øst for Dråby Sø. Den 1.8. så jeg en ungfugl på nært hold ved Øer nær Ebeltoft – givet unge af et lokalt ynglepar –

enten fra Stubbe Sø eller Dråby Sø.

1995?

1996? 

1997?

1998. Ingen observationer af arten i området.

1999. Ifølge lokale ynglede dette år et par i Dråby Skov. Jeg tror ikke, man havde kendskab til reden, men unger blev set i august.

Fannerup/Kni/Attrup (Midtdjursland)

1995. 1 par set af lokale om sommeren. Jeg så en fugl den 28.6. mellem Fannerup og Kni. Lokale fodrede fuglene med kyllinger. I samme område ved Attrup - Bale blev en set den 10.-15.9.  af Henning Poulsen. 

2001. I slutningen af maj fik jeg oplyst, at et par havde opholdt sig i længere tid omkring byen Ginnerup nær Kolindsund (Chr. Lange).

Moesgård ved Århus

1999. To fugle ses sammen i nogle dage ved Moesgård. Jeg så de to fugle den 30.3. Ingen tegn på yngel.

Hesselballe nord for Århus

2000: To glenter fodres med griseaffald ved økologisk landbrug, der ligger i udkanten af  Hesselballe by. Det blev nævnt at parret ynglede i de nærliggende Vosnæsgårdskove (delvist gammel højstammet bøgeskov). Mellem gården og skoven sås der i sommeren 2000 regelmæssigt mindst en fouragerende glente. Redefund?

Gylling Næs (sydlig del af amtet)

1999. Et par set i skoven jf. lokal jæger. Ingen nærmere oplysninger om dette par.

Amtsgrænse

1996. Et par ynglede i området. En rast 16.6. ved motorvejen på grænsen mellem Århus Amt og Vejle Amt (Hans Pinstrup m.fl.). 

Vejle Amt

Ring Skov/Porskær vest for Horsens.

Rød glente er set regelmæssigt om sommeren i 1990érne i dette meget fine glente-terræn. 

Oplysninger herfra er primært fra lokale personer, der har et godt kendskab til arten.

1997: To fugle set sammen i både juni og juli måned, men ingen tegn på ynglesucces.

1998: To fugle set sammen hele sommeren. Den 6.8. så jeg en ad og en juv. fugl sammen over Porskær moseområde.

1999: To fugle set sammen hele sommeren af lokale personer. Beboet rede i bøg i skov ved Bredvad Mølle, hvor parret fik 2 unger også set af mig.     

2000: To fugle set om sommeren.

2001: Glenter set regelmæssigt hele sommeren; ynglede muligvis i nærliggende skov, men unger vistnok ikke set.

Der har formentligt også være glenter på lokaliteten før 1997. Det er desværre meget få sikre ynglefund vi har fra dette område. Oplysningerne indikerer imidlertid,  at det er et af de mest sikre områder for arten i Østjylland. Nogle forhold gør det imidlertid vanskeligt at undersøge denne lokalitet nærmere.

Det er et privat område, der er vanskeligt at overskue og bevæge sig rundt i. Kun få personer – bortset fra mange lokale jægere – har adgang hertil.

Jagten i området er betydelig. Lokale jægere og landmænd er bekendt med artens tilstedeværelse.

Jelling

1989. Et par set ved rede lidt nord for lille skov ved Brandbjerg Højskole ved  Jelling ifølge Hans Pinstrup.

1998 og 1999. Ifølge ornitologer jeg mødte ved Skagen ynglede rød glente i 1998, men ikke i 1999, i Kollerup Skov 7 km nordøst for Jelling. Reden var

muligvis i Præsteskov, hvor en unge blev fundet død af gift, som de sagde.

Ringkøbing Amt

Den 28.12. 1990 oplyser ornitolog Aage Ebbesen tlf. 86-864105: ”Et par røde glenter har i de sidste 3 år (1988, 1989 og 1990) ynglet i/ved plantage, hvor Voergård Å løber ud i Skjern Å 6 km opstrøms Skjern Å (23J6). . 

Bornholms Amt

1995. En set 15.6. i Ekkodalen.

Konklusion

Det synes karakteristisk, om end der er tale om et relativt beskedent materiale, at de røde glenter i Østjylland indfinder sig på ynglepladserne omkring den 1. april, måske ult. marts. Ungerne forlader reden omkring 1. august, nærmere i den første uge af august.

Hvorfor truet

De væsentligste årsager til den relative lille danske ynglebestand, må efter min mening især tillægges følgende:

*  Ubevidst forstyrrelse på ynglepladserne. Antal skovaktiviteter er øget i de sidste årtier og det gælder især de mere aktive/støjende sportsaktiviteter som gruppevis motionsløb, terræn- og orienteringsløb samt cykling. 

*  Følger af rottebekæmpelsesmidler, der især anvendes på gårde. Det er desværre yderst bekosteligt at få stillet en præcis diagnose, når det gælder

lokalisering af en rottegift. Prisen er ca. 10000 kr. pr. glente! Vi ved ikke hvor stor en effekt, det har på den danske glentebestand. Der anvendes imidlertid foruroligende stor mængder gift til rottebekæmpelse især i landbruget. 

*  Direkte forfølgelse i form af beskydning, ødelæggelse af rede kan ikke udelukkes også at finde sted. Men også her mangler vi dokumentationsmateriale.     

* Bukkejagten i Danmark er betydelig og finder gerne sted i medio maj, hvor glenterne yngler. Men heller ikke dette forhold er belyst. 

Forvaltningsplan

Glenten er en spændende art, der desværre synes at have svært ved at få fodfæste i Danmark. I en forvaltningsplan bør man nok lægge op til at lodsejere

bliver bekendt med, hvis der yngler glenter på hans jord. Det problematiske er så, hvornår i yngleperioden han bør orienteres.     

Noget tyder på, at glenten gerne benytter samme rede i flere år i træk. Det er derfor vigtig at sikre såvel redetræ som  rede og trækbevoksningen. Man kan anbefale, at der ydes særlig beskyttelse mod et gammelt ynglested indtil mindst 2 år efter glenten sidst har ynglet på lokaliteten.

Rovfuglegruppen,

Jørgen Terp Laursen                                           

Februar 2002