Rovfuglebeskyttelse og jagt i Danmark
Vandrefalk
Duehøg
Fiskeørn
Rød glente
Rovfuglebeskyttelse og jagt
I 2018 påbegyndte forfatteren en kortlægning af ynglebestanden af Rød glente i Østjylland, hvor projektet også blev omtalt i Jæger. I den forbindelse blev jeg kontaktet af nogle jægere, der var af den opfattelse, at hvis der ynglede fx Rød glente i deres jagtområde, så ville skoven blive lukket for jagt, hvilket blandt andet kunne få økonomiske konsekvenser for jægerne. De valgte derfor ikke at oplyse om ellers kendte ynglefund. Det var meget beklageligt.
Det gav anledning til at se nærmere på lovgivningen omkring rovfugle og jagt og i den forbindelse blev Miljøstyrelsen kontaktet.
Hvad siger loven omkring lukning af skove?
”Midlertidig lukning.
Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 3 om ejerens ret til midlertidigt at lukke skovområder på grund af jagt eller intensivt skovningsarbejde svarer til naturfredningslovens regler. Afspærring af områder kan kun finde sted, hvis offentlighedens tilstedeværelse vil være forbundet med en vis risiko. Kun selskabsjagt (typisk klapjagt, drivjagt og trykjagt) er omfattet af bestemmelsen. Den midlertidige lukning skal fremgå af skiltning, der angiver det tidsrum, hvor forbudet gælder. Skiltet skal fjernes straks efter jagten, jf. bekendtgørelsen § 6”.
Her er rovfugle således ikke nævnt.
Artsfredningsbekendtgørelsen nr. 1466 vedrørende Fredning af fugle, redetræer m.v. omfattet af fuglebeskyttelses-direktivet siger følgende om
Forbud:
Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. august, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.
Naturfredningsloven tilsiger således ikke, at jagt skal indstilles i skove, hvor der eksempelvis yngler Havørn eller Rød glente. Loven siger derimod, at man ikke må genere fuglene og skal vise størst muligt hensyn. Det er imidlertid vigtigt, at få registreret, hvor især de sjældne rovfugearter yngler. Her kan jægerne være til meget stor hjælp.
Projekt Rød glente i Østjylland fortsætter til udgangen af 2020. Jægere og andre kan nu uden bekymring indberette oplysninger til projektet. Der yde fuld diskretion ved angivelse af ynglefund og ynglelokalitet. Mere kan ses på www.vandrefalke.dk Håber på hjælp fra jægere og andre naturelskere.
Jørgen Terp Laursen jtl@kirkeugle.dk 61 51 64 64
Alle ynglefund af rovfugle modtaget meget gerne.
Oplysningerne bliver anvendt i forbindelse med overvågning af de danske rovfuglebestande.
Ynglefund af sjældne rovfuglearter ydes størst mulig diskretion.
Du kan også kontakte mig pr. mail: jtl@kirkeugle.dk
Webmaster til hjemmesiden har i en meget lang årrække arbejdet med de danske ugler og har udgivet bogen "Danmarks Ugler" og skrevet mange artikler om de danske ugler.
Vi giver gode råd om ugler og efterlyser oplysninger om de danske ugler
- kontakt venligst Jørgen Terp Laursen.
På hjemmesiderne www.kirkeugle.dk og www.danmarksugler.dk kan du læse meget mere.
Alle oplysninger om kirkeugle og slørugle fra hele landes modtages med tak.
Siden under udarbejdelse