Gl. Rye Engkær

Den 1.6. 2017 købte min familie et lille naturområde på Engvej 11 (matrikel 18n) syd for Gl. Rye beliggende mellem Salten Langsø og Mossø. Sydsiden grænser  ned til Salten Å og nordsiden næsten op til Engvej. Naturstyrelsen (Ry Sønderskov) er nabo mod nord og øst.


Området, der er på ca. 1,5 ha., er nærmest en kærmose (over-gangsfattigkær vil jeg tro) og således en spændende naturtype at undersøge for flora og fauna.   

Her ligger Ryelund Sø og flere små vandhuller. Der er også kanaler lidt eng og  rørgræs-sump, væld, hængesæk, sumpskov rester fra stævningsskov, pilebuske og birketræer og mange hule træer. Trods områdets lidenhed huser det således mange små biotoptyper.

Her er odder, ilder, ræv, rådyr og ynglende broget fluesnapper. Snog er ret almindelig, hvilket er forståeligt med den store bestand af især butsnudet frø.

På sydsiden af åen, er der talrige spor fra gamle bopladser fra jægerstenalderen (Gudenåkulturen). Under formentlig tørve-gravning i 1800-tallet, er der fundet en flot stenalderøkse i vores område.


Brug for din hjælp 

Det er målsætningen at lave en fyldestgørende kortlægning af plante- og dyrelivet. Det gælder mht. pattedyr, fugle, padder, krybdyr, sommerfugle, biller og andre smådyr samt planter – træer, buske, blomster etc.

Så velkommen til naturperlen, som jeg håber du vil besøge og evt. fotografere.  Husk altid gummistøvler og at parkere på Engvejen. Der er vejskilt ved indgangen til området.  Husk at gøre feltnotater og send dem gerne til mig                                                                           jtl(a)kirkeugle.dk                                                     (61516464).


Tur-forslag

Gå ind i kæret, hvor der er en lille grusbunke i venstre side af vejen og gå evt. ligeud ned til åen og følg så denne mod venstre (øst) til du kommer til en kanal. Følg kanalen til du kommer til Ryelund Sø, og gå så over træbroen og videre rundt om vandhullerne til du igen kommer til stien, der fører ud på Engvejen. Du kan følge de hvide markeringspæle. Du kan naturligvis også gå modsatte vej, hvor markeringspælene er mere synlige.

På min Facebook-gruppe "Gl. Rye Engkær" kan du også  læse og se fotos fra området.

     

Jørgen Terp Laursen

Kortlægning af ynglefugle

Gedde, Ål og Brasen er fanget i Ryelund Sø.

Fugle

Gl. Rye Engkær huser især fuglearter, der er tilknyttet vådområder og hule træer.


Der er opsat en natuglekasse, to perleuglekasser, en bjergvipstjertkasse og 20 mejsekasser.


Sjældneste arter: Lille flagspætte og Hvidsisken.


Sjældneste ynglefugle: Grønspætte og Broget fluesnapper.


Antal fuglearter 68 pr. 1.8. 2018.

Det største mosehul hedder officelt Ryelund Sø - det må være Danmarks mindste sø. Her fouragerer  odder og er gydeområde for gedde og levested for bl.a.  blåbåndet - og blåvinget pragtvandnymfe og den mægtige Dolomedes edderkop.

Her på siden vil du løbende blive informeret om naturiagttagelser og projektresultater fra Engkæret. Har du billeder fra området, som du er velkommen til at besøge, lægger jeg dem gerne ud på hjemmesiden.

Jørgen Terp Laursen jtl(a)kirkeugle.dk 61 51 64 64

DANMARKS UGLER


En virkelig fantastisk og unik film


1940, 10 min., Stum

"Sløruglen laver sin rede i lader eller kirkebygninger. Skovhornuglen har rede i trætoppene. Under træet finder man gylp, der består af ufordøjede rester af mus.

Mosehornuglen har sin rede på jorden. Minervauglen kaldes også kirkeugle. Natuglen har rede i hule træer. Småfugle og egern driller.

Uglen overfalder et menneske for at forsvare sine unger og ses på musejagt. Den store hornugle".


Emneord: 1940-1949FugleUgler

Manus: Dines Hansen

Fotograf: C.H. Helm

Filmtype: DK/Dokumentarfilm, Naturfilm

Se alle credits i Filmdatabasen


Gl. Rye Engkær


Resultater af optælling af ynglebestanden af fugle i det ca.1,5 ha store område. Tallene fra 2017 må taget med forbehold, da optællingen først blev påbegyndt i ult. maj.


Ynglefuglene blev kortlagt ved den såkaldte Optællingsmetode, der bygger på sikre ynglebeviser (redefund, ungefodring etc.) og gentagende registreringer i afgrænsede områder (territorier).


Yngleresultater viser en ret stor arts rigdom, men få antal ynglepar. Ynglefund af Broget fluesnapper er særdeles interessant, da arten efterhånden er en fåtallig dansk ynglefugl - især i Jylland.


Skal man vurdere en lokalitets værdi som ynglefuglelokalitet bør man også inddraget de uden for ynglende arter, der regelmæssigt i yngletiden fouragerer i optællingsområdet. Det er her blandt andet: Fiskehejre, Musvåge, Hvepsevåge, Rød glente?, Ravn, Skovsneppe og Isfugl.

Redekasser opsat i Engkæret. Opsætning af redekasser kan ophjælpe småfuglebestanden betydeligt, men kan også påvirke den økologiske balance. Jf. nedenstående ynglede der et par musvitter i 2017 og hele 14 par i 2018.   

Musvit (Parus major)

Det er den mest almindelige ynglefugl i Gl. Rye Engkær, som skyldes opsætning af redekasser. 

Ynglefuglene i Gl. Rye Engkær er optalt blandt andet ved brug af kortlægningsmetoden. Områdets så absolut sjældneste ynglefugl er Broget fluesnapper, der er i stor tilbagegang i Danmark. Jeg er ikke bekendt med, at der andre steder i Østjylland yngler 4 par i et kun 1,5 ha stort område. Årsagen til den gode ynglebestand må især tillægges biotopforholdene - fugtig bund med især rødel og birk. Dertil kommer særdeles gode fødemuligheder og naturligvis opsætning af redekasser.  

Art

2017

2018

2019

2020

Bemærkninger

Knopsvane

1

1

1 med 4 unger

Yngler på lille ø i Salten Å

Gråand

1

1-2

1 med 11 ællinger


Fasan

0-1



Vandrikse

0-1

0-1

1

Hørt to gange i yngletiden og set på vildtkamera i 2018

Grønbenet rørhøne

1

1

1


Blishøne

1


0-1


Ringdue

2

1-2

2

Gøg

?


1


Natugle

0

1

0-1

Ynglede i redekasse

Grønspætte

?

0-1


Yngleforsøg i 2018

Stor flagspætte

?

1

1-2

Gråkrage

1

0-1

0-1


Musvit

1

14

5

Alle ynglende i redekasse

Blåmejse

2

2

5

Ynglede i naturlige redehuller

Sortmejse


0-1

Ynglede i udkanten af området

Sumpmejse


1

0-1

Ynglede i naturligt redehul

Halemejse


1


Flok på 7 fugle set i yngletiden

Spætmejse


1

1

Par med nyudfløjne unger i 2018. Ynglede i redekasse i 2019.

Gærdesmutte

2+

4-5

4-5


Træløber

1

Stær

1 (yf)

Yngleforsøg i redekasse i 2019

Solsort

1

2

2


Sangdrossel

1

1

2


Rødstjert


1

Stationær syngende fugl

Rødhals

1

1-2

1-3


Munk

1

3

2


Havesanger

1

1

1


Tornsanger


2

1


Løvsanger

2+

1

1


Gransanger


1-2

2

Broget fluesnapper

1-2

2-3

4

4 par i redekasse i 2019

Dompap


0-1

?

Set flere gange i yngletiden

Bogfinke

1

1

1


Rørspurv

1

1-2

Ungefodring set i 2017

*/ = rede ikke fundet.



Området, der byder på mange forskellige småbiotoper, har gamle hule, uberørte og frønnede træer og har formentligt derfor talrige spændende svampearter.   

Svampeeksperten Jens Maarbjerg har bestemt svampearter i området. Jeg håber, at også andre svampekyndige vil aflægge Engkæret et besøg.

Insekter og smådyr

Tørve-silkesvirreflue

Grøn guldbasse i tidsel set i midten af Engkæret.

Ådselsgraver med transport af ubestemmelige smådyr (?). Arten er almindelig i Engkæret, hvor den især ses på døde dyr.

Guldsmede

Dag- og natsommerfugle

Skovrandøje er ret almindelig på de tørre dele i Engkæret.

Grøn frø. Foto af det første individ, der blev set i Engkæret (2018).

Padder og krybdyr

Blåvinget pragtvandnymfe (Calopteryx virgo)

Sortåret hvidvinge er almindelig i Engkæret og ses ofte på tidsler.

Gl. Rye Engkær kendetegnes ved den meget store padde-bestand ( især butsnudet frø).


Grøn frø

Arten blev først set i 2018 og da kun i form af enkelte voksne individer. Dvs. der er hverken set yngel eller hørt kvækkende individer.


Butsnudet frø

Mange hundrede ægklumper iagttaget i kanal ved den sorte bro i 2018. Arten er uhyre almindelig i kæret og landlevende yngel ses overalt.


Spidssnudet frø

Enkelte voksne individer muligvis set ved det første vandhul ved indgangen til Engkæret i 2017, men ikke set i 2018.


Skrubtudse

Ca. 40 individer set på yngleplads på nordsiden af Stormosen i 2018 ellers ses spredt rundt i området.


Lille vandsalamander

En set i 2017. Han og hun fanget i 2018. I forbindelse med NATURA 2000 undersøgelse i 2018 er flere indiviser set.


Snog

Et meget stort individ blev set i 2017. I 2018 er der set snog tre gange. Den tidligere ejer angiver arten som ret almindelig i Engkæret.

Fugle



Pattedyr

Der er registreret 19-20 arter pattedyr, hvilket er et usædvanligt stort antal, hvilket ikke har været muligt uden brug af flagermusdetektor, fældefangster af småpattedyr og brug af vildtkamera.


Antal arter: 24-26 pr. 20.6. 2019.


De sjældneste arter: Odder og Vandspidsmus.


Brunflagermus, Vandflagermus, Dværgflagermus, Vandspidsmus, Dværgspidsmus, Almindelig spidsmus, Muldvarp? (skud) og Brun rotte.


Hare, Egern (rødt), Rødmus, Sydmarkmus, Nordmarkmus, Halsbåndmus, Ræv, Mink, Ilder, Husmår, Skovmår, Odder, Huskat, Sika, Dådyr, Krondyr og Rådyr.


Følgende arter forekommer måske også i området: Mosegris, Dværgmus?, Skovmus, Husmus, Lækat og Brud.  



Vandspidsmus er set et par gange.

Odder er ret almindelig og i vinterhalvåret markere den meget i Engkæret. 

Mosser og svampe

Skinnende støvpude. Foto: Jens Maarbjerg.

Planter, buske og træer

Birkeporesvamp. Foto: Jens Maarbjerg.

Danmarks Ugler



Webmaster til hjemmesiden har i en meget lang årrække arbejdet med de danske ugler og har udgivet bogen "Danmarks Ugler" og skrevet mange artikler om de danske ugler.


Vi giver gode råd om ugler og efterlyser oplysninger om de danske ugler

- kontakt venligst Jørgen Terp Laursen.


På hjemmesiderne www.kirkeugle.dk og www.danmarksugler.dk kan du læse meget mere.   



          Alle oplysninger om kirkeugle og slørugle fra hele landes modtages med tak.