Mårhund i Danmark


Mårhund. Foto: Stig Jørgensen

Mårhunde. Foto: Jonny Ribergaard 

Mårhunden er særdeles mobil og kan ses i stort set alle landskabstyper i Danmark. Arten er i voldsom fremgang. Mårhundens fodspor ligner store fodspor fra kat. Her har den gået over en lille bro ved et bæk-løb i Midtjylland. Foto: JTL

Mårhund taget med vildtkamera ved kunstigt odderbo: Foto: JTL

DANMARKS UGLER


En virkelig fantastisk og unik film


1940, 10 min., Stum

"Sløruglen laver sin rede i lader eller kirkebygninger. Skovhornuglen har rede i trætoppene. Under træet finder man gylp, der består af ufordøjede rester af mus.

Mosehornuglen har sin rede på jorden. Minervauglen kaldes også kirkeugle. Natuglen har rede i hule træer. Småfugle og egern driller.

Uglen overfalder et menneske for at forsvare sine unger og ses på musejagt. Den store hornugle".


Emneord: 1940-1949FugleUgler

Manus: Dines Hansen

Fotograf: C.H. Helm

Filmtype: DK/Dokumentarfilm, Naturfilm

Se alle credits i Filmdatabasen





Mårhund i Danmark 

Alle oplysninger af Mårhund i Århusområdet og fotos af arten modtages meget gerne.

Se også Facebook Mårhund Århus 



Den 21.8. 2019 bragte Århus Stiftstidende mit Debatindlæg


Mårhund – nej tak?
En tidlig morgen ved søen pusler det i den fugtige, kolde rørskov. Sivene bevæger sig, og ud kommer en mårhund med sin sorte banditmaske, grålige, flerfarvede og noget langhårede pels, som næsten skjuler de korte ben. Snuden er spids med et lidt frækt udseende, og så har den nogle flotte bakkenbarter. En charmerende og nysgerrig fætter, der ikke er klar over, at den har fået danskerne til at komme op af stolene og sat sindene i kog.
Det er gået stærkt. I 1990'erne var der blot få iagttagelser af arten i Danmark, men siden er flere tusinde kommet til, og mange hundrede er nedlagt, fundet trafikdræbt eller iagttaget. Mårhunden kan træffes mange steder, men foretrækker især fugtige områder, hvor fødegrundlaget er særligt stort.
Efter den invasive mårhund har fundet vej til Danmark, har vi fået et gigantisk problem. En holdning, der sikkert deles med de fleste. Men hvad er op og ned i mårhunde-debatten? En lang række spørgsmål svæver i luften, men uden svar.


Den danske natur er nu truet på mange fronter, forlyder det. Mårhunden har en stor reproduktionsevne. I rapport fra DTU Veterinærinstituttet (2017) skriver man: " Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe".


Grævling og ræv er under pres, store paddebestande forsvinder, ænder og vadefugle mister deres afkom, antallet af ænder og blishøns er aftaget, mårhunden er en ægrøver, mårhunden tømmer rørskoven, mårhunden fordriver ræv, grævling og nu også odder, forlyder det, rørhøg og rørdrum yngler ikke mere på kendte ynglelokaliteter etc. Alt sammen er det mårhundens skyld, forlyder det. Men kan det nu passe?


"Mårhunden er nærmest altædende. Undersøgelser fra Tyskland viser, at mårhunden her spiser insekter (31 %), planter/frugter (22 %), padder (18 %), småpattedyr (17 %), fugle (7 %), ådsler (2 %) og andet (3 %). Dette er meget lig undersøgelser fra Finland. Mårhundens fødevalg viser, at den mere er et altædende dyr end et rovdyr" (Kilde: Miljøministeriet 2010). Dvs. insekter og vegetabilsk føde udgjorde mere end halvdelen af føden. Det er tankevækkende.
I samme rapport, "Indsatsplan mod mårhund i Danmark", kan man læse, at statens klare målsætning er: "Danmark skal være fri for en ynglende bestand af mårhund i 2015". Trods en lang række anbefalinger i rapporten har man ikke endnu, efter flere år, nået målet. Tværtimod, det er blevet meget værre.
Hidtil og stort set uden et effektivt resultat i bekæmpelse af mårhund har man anvendt metoder som skydevåben, fælder, gravjagt, kunstige grave, hunde, GPS-mærkning og lokkemad. I februar 2019 skriver Danmarks Naturfredningsforening i et læserbrev: "Bekæmpelse af mårhunde skal være en national opgave", og fortsætter:


"Lovgivningsmæssigt er mårhunden rubriceret som skadevoldende vildt, der kan jages året rundt og døgnet rundt. Mange jyske jægere gør en ihærdig indsats for at bekæmpe mårhunde. Men de gør det stort set uden økonomisk støtte fra Miljøministeriet. De har udgifter til vildtkameraer, ammunition, kørsel og lokkemad. De udgifter må de løbende søge kommuner og fonde for at få dækket. Effektiviteten af mårhundebekæmpelse afhænger altså af, hvor mange private jægere der vil bruge rigtig meget tid på mårhundebekæmpelse, og hvor heldige de er med at søge penge diverse steder til at dække deres udgifter. Det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt. Mårhunden er så stort et problem for fugle- og dyrelivet i Jylland og især i Vestjylland, at bekæmpelsen af den bør være en national opgave". Jeg deler DN's holdninger fuldt ud.
Flere jægere har ytret ønske om, at der bør indføres skydepræmie for nedlæggelse af mårhunde. Det er en god idé.
Skydepræmier er ikke ukendte i Danmark. I begyndelsen af 1900-tallet var der indført skydepræmie for at nedlægge rotter. Mange kvikke drenge kunne dengang tjene en god skilling, når de indleverede et bundt rottehaler og fik udbetalt skydepræmie. Der er vel næppe noget i vejen for, at samme model kan bruges for mårhunde (-haler).


Miljøstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet har meddelt, at mårhundebestanden SKAL reduceres. Men hvad sker der, når jægerne kaster håndklædet i ringen, og giver fortabt? For der er vel næppe mange andre end jægerne, som gør et helhjertet forsøg på at komme mårhunden til livs. Og en stor tak for det! På et tidspunkt mister man naturligvis modet, når indsatsen ikke bærer frugt - og hvad så?
Skal vi blot acceptere mårhundens tilstedeværelse og lade naturen klare sig selv og acceptere - for en stund - ubalance i det økologiske system?
Naturstyrelsen skal på banen. Tre forhold brænder på.


1) DMU har tidligere foretaget en grundig fødeundersøgelse hos mårhunde, der byggede på trafikdræbte dyr indsamlet i Vestjylland. Resultaterne viser, at der ikke er overensstemmelse mellem, hvad befolkningen melder af skader forvoldt af mårhunde på det danske dyreliv, og hvilke fødeemner arten reelt lever af i Danmark (Vestjylland). Men den danske fødeundersøgelse må ikke stå alene.
Det er derfor stærkt påkrævet, at der iværksættes flere fødeundersøgelser, som skal være geografisk jævnt fordelt, så de dækker flere landsdele, naturtyper og årstider. Vi SKAL have mere styr på mårhundens fødevalg i Danmark.


2) Så efterlyser jeg mere synlighed fra Naturstyrelsen. De har pligt til at give befolkningen en langt bedre orientering om, hvad man eksempelvis i udlandet gør og har gjort for at bekæmpe mårhunden og med hvilket resultat.


3) Endelig er det et ønske, at man for eksempel i en østjysk ådal, hvor der er en god bestand af ræv og grævling, får kortlagt mårhundens tilstedeværelse i relation til konkurrence om føde, bosted og bestandsfordeling mellem de tre arter.
Mange postulater svæver i luften omkring konsekvenserne af mårhundens indvandring til Danmark, som vi endnu ikke har fået kortlagt. Lad os nu få mere styr på mårhunden, for den er desværre kommet for at blive.
Men det er skammeligt og helt uforståeligt, at den danske stat ikke tager mårhunde-problematikken mere alvorligt. Der skal flere ressourcer på bordet, for mårhundens tilstedeværelse i Danmark er et kæmpe problem.
Det er på høje tid, at også Vildtforvaltningsrådet og flere grønne foreninger lægger mere pres på staten. Vi har fået en grøn regering, så måske er der håb forude.

                             

Jørgen Terp Laursen
Brabrand

Mårhund nedlagt 25.8. 2019 Ormslev, Østjylland. Foto: Stig Jørgensen

Webmaster til hjemmesiden har i en meget lang årrække arbejdet med de danske ugler og har udgivet bogen "Danmarks Ugler" og skrevet mange artikler om de danske ugler.


Vi giver gode råd om ugler og efterlyser oplysninger om de danske ugler

- kontakt venligst Jørgen Terp Laursen.


På hjemmesiderne www.kirkeugle.dk og www.danmarksugler.dk kan du læse meget mere.   



          Alle oplysninger om kirkeugle og slørugle fra hele landes modtages med tak.