Hærfuglen i Østjylland

Opdateret

1.4. 2019




Hærfuglen (Upupa epops) I Østjylland 1800 - 2019


Hoopoe (Upupa epops) in East Jutland, Denmark

Hærfugl ved gård i Søballe/Storring vest for Århus 14.3. 2019. Foto:JTL.

Hærfuglen i Østjylland 1800-2019


Denne skrivelse er en opdatering og udbygning af min artikel, "Hærfuglen i Århus Amt" publiceret i Gejrfuglen 39. årg. nr. 1 marts 2002.  For interesserede er de gamle figurer og tabeller ikke vist i det følgende. Nye oplysninger er indsamlet i DOFbasen suppleret med data fra  "Hærfuglen i Århus Amt" og dækker DOF Østjyllands geografiske område.


Nedenstående - der er skrevet for 17 år siden - er citeret fra artiklen og stadig gældende om end nye data er kommet til.


Baggrund

"Den 20. maj 2000 så jeg på fugletræk ved Dragsmur på Helgenæs. Sigtbarheden var middel, vinden blæste svagt fra SSV og temperaturen var ca.16 grader. Som så ofte før bød årstiden kun på få trækkende fugle. På Helgenæs er det i maj størst chance for at se sjældne arter, når der er varmt og vinden er sydlig eller sydøstlig. Den 20. maj 2000 var således ikke nogen dårlig dag til at se eventuelle spændende fuglearter. Dagen bød imidlertid på meget få trækkende fugle. Foruden 12 musvåger trak der kun en Tårnfalk og en Spurvehøg samt enkelte Gule vipstjerter, Landsvaler og Mursejlere mod nord. Med så få fugle var det særdeles overraskende at en Hærfugl lod sig se. Fuglen blev opdaget syd for Dragsmur flyvende lav over terrænet. Meget målbevidst fløj den videre over Dragsmur mod nord kl. 11.17. Her fulgte jeg fuglen til den forsvandt som en prik i det fjerne syd for Mols Bjerge.

Kun en gang tidligere har jeg set Hærfugl i Århus Amt. Det var en fugl, der trak nord den 18. maj 1981, efter at have rastet og fourageret på hestepære i en times tid på P-pladsen ved Moesgård Strand. Eftersom det altid er en stor oplevelse at se Hærfugl besluttede jeg at se nærmere på artens forekomst ikke mindst i Århus Amt.


En fryd for øjet

Hærfuglen er med sine smukke farver, ejendommelige og fascinerende adfærd en af de mest interessante fuglearter, vi kan se her i landet. Det er derfor ikke underligt, at Hærfuglen har haft folks bevågenhed i århundreder. Der er således adskillige ældre beretninger om, at dens tilstedeværelse vakte stor opmærksomhed, når den viste sig. Det skyldes foruden farvepragten formentligt også, at Hærfuglen næppe på noget tidspunkt har været ret almindelig her i landet.

Artsnavnet hentyder til, at man tidligere var af den opfattelse, at hærfuglen tilstedeværelse varslede krig. Men der er ikke megen ”krig” over en Hærfugl! Arten optræder bestemt fredelig og er en forsigtig fugl, der som regel kun ses enkeltvis. I Danmark, hvor arten især træffes i kystområder, kan den ses fouragere mellem køer på græssede enge på jagt efter større insekter (skarnbasser, hestebremser, gødningsbiller o.a.) som den finder eksempelvis i og ved kokasser og anden form for gødning.   

Som redested foretrækkes hulheder i træer, brinker og murværk. I Danmark har de fleste par i 1900-tallet, ynglet nær gårde, hvor redestedet, så vist vides, altid har været i en eller anden form for hulhed. Æglægningen finder normalt sted i slutningen af maj måned.


Hærfuglen udgik af Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalgs liste i 1968. En disposition som er forståeligt i betragtning af, at Hærfuglen ikke kan forveksles med andre fuglearter. Foruden i den citeret litteratur er Naturhistorisk Museums samlinger gennemgået for eventuelle Hærfugleobservationer i Århus Amt.


Forekomst i Danmark

I dag optræder Hærfuglen som tilfældig ynglefugl og årlig trækgæst i Danmark i et antal af 15-20 fugle. I perioderne 1968-1975 og 1977-1987 er der samlet observeret 331 Hærfugle i landet (Rasmussen (1977)) og Lange (1995).  De fleste Hærfugle ses i maj måned og især i begyndelsen af måneden. Igen i oktober er der en overvægt af iagttagelser; ses undtagelsesvis også om vinteren. Hærfuglen overvintrer ellers i tropisk Afrika.


Geografisk fordeling

De fleste Hærfugle ses her i landet på forlænget træk. Med baggrund i arten udbredelse i Europa og forekomster i Danmark, må det langt overvejende være fugle fra den østlige eller sydøstlig del af Europa, der optræder her i landet. Denne antagelse stemmer godt med 

den geografiske fordeling i Danmark, hvor artens forekomst aftager mod nordvest, hvis vi ser bort fra Skagensområdet.


Sjælden ynglefugl

Hærfuglen har muligvis indtil begyndelsen af 1700-tallet ynglet spredt i Danmark. En del ældre litteratur kan også tolkes som, at Hærfuglen frem til 1830erne har været ret almindelig ynglefugl – i hvert fald på de større øer. Løppenthin (1967) skriver, at ”Hornemann (1794:148) angiver arten som rugende ”ikke blot i huule Træer, men ogsaa i Tanggjærder”. Hærfuglen synes allerede at være meget sjælden ynglefugl fra omkring 1850. I perioden 1880-1939 er der ingen år med mere end 10 fund pr. år af Hærfugl i Danmark (Jespersen (1939).

Dybbro (1978) skriver, at Hærfuglen ynglede mange steder i den østlige del af landet til midten af 1800tallet. Der kendes imidlertid kun få sikre ynglefund frem til omkring 1900. I perioden herefter og frem til i dag kender vi kun en halv snes ynglepar. Et par ynglede med sikkerhed i 1970 i Ringkøbing Amt. Det skulle have været det første ynglefund i landet siden 1876 (Rasmussen 1977). I Atlasperioden 1971 - 1974 blev der ikke gjort sikre ynglefund af Hærfugl i landet (Dybbro 1976). Hele 3 par ynglede i Ringkøbing Amt i 1977 og 1-2 par i 1983 (Grell 1998). I Atlasperioden 1993-1996 blev der gjort et sikkert og to mulige ynglefund, alle i Jylland. Det sikre fund drejer sig om et par, der ynglede og fik 4 unger i den sydlige del af Viborg Amt (Grell 1998). Foruden de sikre ynglefund foreligger flere usikre yngleangivelser fra landet siden 1960'erne.


Århus Amt

Det er yderst sporadisk, hvad vi ved om fuglelivet og ikke mindst Hærfuglens optræden i amtet frem til 1970'erne. Først fra omkring 1972, hvor den ornitologiske aktivitet blev intensiveret og mere systematiseret med blandt andet indrapporteringer til lokalrapporter har vi fået et bedre billede at Hærfuglen og andre fuglearters forekomst, trækforløb, bestandssvingninger m.m. Jeg antager, at stort set alle observationer af Hærfugle gjort af ornitologer i Århus Amt i de sidste ca. 30 år er indrapporteret. Det er derved muligt, at få et rimeligt billede af Hærfuglen optræden.


Forekomst

Fra 1800-tallet og frem til omkring 1970 kendes kun enkelte fund af Hærfugle i Århus Amt. En fugl blev set ved Skovbakken, Randers 3. maj 1867. En gammel han blev skudt den 23. april 1878 ved Sondrup nord for Horsens Fjord (Collin (1888)). En han, der blev skudt nær ved Lundfod vest for Ejstrup den 16.maj 1883, kan måske også henregnes til Århus Amt (Collin (1888)). En Hærfugl blev set ved Lyngby nær Grenå i efteråret 1891 og en ved Hobro Skov 1.maj 1893. En set 4. november 1910 ved Albøge på Djursland. I. september 1919 ses en fugl i Svejbæk ved Silkeborg og en i Sorring i november 1934 (C.M. Poulsen in. litt.). Der er således mindst 10 observationer, når der medregnes sommerfund, af Hærfugl i Århus Amt i perioden 1823-1934. Det er ikke mange fund, når der her er tale om en mere end 100-årig periode. Det må antages, at arten - trods manglende oplysninger – også er set i perioden 1935 - 1971 i Århus Amt.

I perioden 1972- 2000 er Hærfugl registreret mindst 31 gange i Århus Amt. I 14 år, i denne periode, er arten slet ikke iagttaget. 69 pct. er set i månederne april og maj. De forholdsvis mange iagttagelser i april i Århus Amt, sammenlignet med på landsplan, må ses i lyset af det relative beskedne materiale, men også af en usædvanlig observation. Den 25. april 1994 blev der således set 4 Hærfugle ved Støvringgård. Langt de fleste fund er gjort i kystnære områder og især Nordøstdjursland tegner sig for relativ mange fugle.


Yngleforhold

Der er meget få og usikre beretning om yngleforekomster i amtet. I følge Jespersen (1939) skriver Faber i  ”Ornith. Not. 1824: ”….at  (Hærfuglen) være fundet i Skanderborgegnen i Sommeren 1823”, men nævner ikke om der var tale om ynglefund. Jespersen nævner tillige, at Hærfuglen ynglede ved Grenå før 1852. I relation hertil er det interessant, at en Hærfugl blev set sommeren 1890 i Stenvad Plantage på Norddjursland. Kærbølling (1852) nævner også, at Hærfuglen ynglede på Djursland. Det kan dog være samme ynglefund eller ynglelokalitet(er) som tidligere nævnt. Skotte-Møller (1970) er af den mening, at Hærfuglen forsvandt som ynglefugl i Midtjylland før ca. 1860, men nævner ikke veldokumenterede ynglesteder. Der er ikke blandt de observationer, der er gjort af Hærfugle i de sidste ca. 30 år, noget der kunne antyde ynglefund.


Status

Sammenlignet med det totale antal Hærfugle set i Århus Amt, nemlig mindst 43 fugle i perioden 1823-2000, med det forhold, at alene i perioden 1995-2000 er der set 10 Hærfugle, synes arten at optræde hyppigere nu end tidligere. Om det reelt forholder sig således, er vanskeligt at sige. Det skyldes ikke mindst forhold som det beskedne materiale, der let kan fortegne det reelle billede af artens forekomst. Det samme gælder den stigende ornitologisk aktivitet i den sidste snes år, herunder den øget interesse for at se på fugletræk.


Uddød – hvorfor?

I flere af de ældre beretninger fra før 1860 kan man læse, at opdyrkning at naturområder og fældning af småskove var nogle af årsagerne til, at Hærfuglen forsvandt som ynglefugl i Danmark. I dag vil vi nok mere tillægge klimaforandringer, brug af pesticider, ændringer i landbrugsdriften og skovstrukturen som de væsentligste grunde til, at Hærfuglen nu kun yderst sjældent yngler i landet. Vi har derved ødelagt artens ynglemuligheder og fødegrundlag. Gårde med husdyrhold er formentligt den mest optimale ynglebiotop vi i dag kan byde Hærfuglen i Danmark. Desværre kan vi ikke mere byde på varme somre og et rigt insektliv af hverken de større eller mindre arter.

 

Fremtid

Skulle Hærfuglen en sjælden gang i fremtiden slå sig ned som tilfældig ynglefugl i Århus Amt er Norddjursland mit bedste bud. Valg af netop dette område bygger på de relativ mange observationer – såvel ældre som nyere - der her er gjort og at det tilsyneladende har været et gammelt yngleområde for arten. Endvidere ligger Gjerrild her som en at de bedste østjyske trækfuglelokaliteter. Endnu kan man her se åbne gamle løvskovsbryn og parkagtigt landskab som Hærfuglen holder af. Det optimale ynglested for arten er formentligt et sydvendt varmt skovbryn med gamle hule træer, hvorved der ligger en økologisk gård med et godt husdyrhold og mange murhuller. Men en sådan biotopsammensætning kan nok være vanskelig at finde".


Litteratur


Collin, J., 1888: Danmarks Fuglefauna – Kjøbenhavn 1888.

DOF, Århus Amt: Lokalrapporter 1972 – 2000.

Dybbro, T., 1976: De danske ynglefugles udbredelse – København.

Ettrup, H. (ansv.) 2001: Fugle i Århus Amt 2000. – DOF, Århus Amt.

Grell, M. 1998: Fuglenes Danmark. DOF. Gads Forlag 1998.

Hedegaard-Christensen, J., 1970: Ynglende Hærfugl Upupa epops – Dansk orn. Foren. Tidsskr. 64: 270-271.

Jespersen, P., 1939: Hærfugl Upupa epops, Ellekrage Coracias garrulus og Biæder Merops apiaster i Danmark – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 33:160-161.

Kærbølling (1852): Skandinaviens Fugle.

Laursen Terp J. 2002:  Hærfuglen i Århus Amt - Gejrfuglen 39. årg. nr. 1 marts 2002.

Løppenthin, B., 1967: Danske ynglefugle i fortid og nutid – Odense.

Rasmussen, V., E., 1977: Danske forekomster af Hærfugl Upupa epops 1968-1975, Biæder Merops apiaster og Ellekrage Coracias garrulus 1970-1975- Dansk Orn. Foren. Tidsskr. (1977) 71:37-42.



Jørgen Terp Laursen Engdalsvej 81 B, Brabrand jtl@kirkeugle.dk



Status for perioden 1800 - 2019 i Østjylland


Resultaterne for perioden er blandt andet vist i tabel 1 og 2.



Spredte bemærkninger:


Hærfugl er registreret ca. 79 gange i Østjylland i perioden 1800-2019.


Bortset fra ét fund (4 stk. 25.4. 1993 ved Støvringgård) er arten kun set enkeltvis.


Djursland, Samsø og Anholt tegner sig for x pct. af fundene.


63 pct af iagttagelser er gjort i perioden medio april - medio maj.


Ca. x pct af iagttagelserne er gjort x km fra nærmeste kystområde.


Hærfuglen synes tiltrukket af gods-biotoper. I perioden 1900-2019 er den registreret på Rugård Gods, Mejlgård Gods,

Sostrup Slot, Gammel Estrup, Kalø Gods, Lyngbygård Gods og Brattingborgs Gods.


Sidste sandsynlige ynglefund er i haven til Rugård Gods 1870. 


Hærfuglen er set på følgende østjyske træklokaliteter: Moesgård, Dragsmur (Helgenæs) og Gjerrild, hvor

Dragsmur med x stk tegner sig for det største antal. Disse lokaliteter er også potentielle ynglesteder for arten.


Hørt syngende på følgende datoer: 9.4., 28.4. og 29.4.


lav tabel der viser arten tilknytning til kyståmråder.


Set om sommeren 1823 på skanderborgegnen. Ynglede ved Grenå før 1852. Set sommeren 1890 i Stenvad plantage på Norddjursland.

Skulle have ynglet i haven ved Rugård gods 1870. efterfølgende er arten set på lokaliteten 25.4. 1993.

seneste sikre ynglefund


Hærfuglen ses normalt kun en enkelt dag på en lokalitet. Men der er undtagelser. .......................


 


Antal (No)


























30













29













28













27













26













25













24













23













22













21













20













19













18













17













16













15













14













13













12













11













10













9













8













7













6













5













4













3













2













1














Jan.

Febr.

Marts

April

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Tabel 1. Månedsvis fordeling af Hærfugl (Upupa epops) registreret i Østjylland i perioden 1800-2019. Hvis en Hærfugl antages at være set over flere måneder, er det vist for hver måned i tabellen. Det samlede antal viste hærfugle er derfor lidt større end det faktisk antal registrerede  individer. Denne metodik giver imidlertid et mere realistisk billede af arten tidsmæssie forekomst. Observationen ved Søballe vest for Århus, hvor en Hærfugl blev set i perioden 18.11. 2018 - 14.3. 2019 vil især komme til sin ret ved denne behandlingsform af materialet, idet den viser, at arten kan overvintre i Danmark. Rød: Sikre fund. Blå: Fund fra 1800-tallet med usikre datoangivelser. Kilde: DOFbasen og artikel "Hærfuglen i Århus Amt".

Antal











































     









25


























24                       


























23


























22


























21


























20


























19     


























18


























17


























16


























15


























14


























13


























12


























11


























10


























9


























8


























7


























6


























5


























4


























3


























2


























1



























Jan.

Jan.

Feb.

Feb.

Mar.

Mar.

Apr.

Apr.

Maj

Maj

Juni

Juni

Juli

Juli

Aug.

Aug.

Sep.

Sep.

Okt.

Okt.

Nov.

Nov.

Dec.

Dec.


Tabel 2. Fordeling i 15-dages perioder af Hærfugl (Upupa epops) registreret i Østjylland i perioden 1800-2019.

Hærfuglen i Sydspanien. Foto:JTL

Hærfuglen i Østjylland 1800 – 2019


Data indsamlet og sorteret fra DOFbasen og min artikel i Gejrfuglen ”Hærfuglen i Århus Amt”.


Dato af obs. fordelt på måneder.


6.1.,


15.3.,


23.4., 21.4, 11.4., 28.4., 9.4., 30.4., 25.4., 25.4. (4 stk.), 22.4., 14.4., 15.4., 15.4., 16.4., 30.4., 22.4., 23.4., 17.4., 25.4., 24.4., 21.4., 23.4. 25.4., 26.4., 28.4.-29.4. 20.4.,     


3.5., 16.5. 15.5., 18.5., 1.5., 7.5., 11.5.-13.5., 5.5., 11.5., 20.5., 9.5., 24.5., 25.5., 14.5., 13.5., 27.5., 4.5., 14.5., 6.5., 13.5., 23.5., 2.5., 


3.6., 12.6., 10.6. 22.6 – 9.8. (Gylling), 5.6. (Helgenæs).   


1.7., 1.7., 1.7., 7.7., (De tre fund 1.7. er gamle obs. og måske usikre).


1.9., 30.9., 5.9., 5.9.-12.9. (Rugård),


19.10., 1.10., 1.10., 11.10. – 27.10. 19.10.-27.10., 26.10., 1.10., 25.-27.10., 28.10.-8.11 (Thorup by), 


4.11., 1.11., 7.11., 8.11., 22.11. 18.11.-14.3. (Søballe).