Falkejagt - nej tak



Falkejagt – nej tak!


Efter falkejagt har været forbudt i Danmark i 50 år, er det desværre igen tilladt at drive denne form for jagt her i landet.

Med de store problemer – især i Øst- og Sydøsteuropa – med falkonerer, der stjæler falkeunger, er det utroligt, at et så oplyst land som Danmark har sagt ja til falkejagt med partiet Venstre som primus motor.

Med den nye lov er det ikke kun falke, men alle rovfuglearter i verden, der med tilladelse må benyttes til jagt i Danmark. Det er skræmmende! 


Konsekvenserne er mange

Efterspørgslen og handel med blandt andet vilde falke øges hermed, med stor risiko for tilbagegang for især de større vildtlevende falkearter. Det gælder ikke mindst i østeuropæiske lande som Ukraine, Hviderusland og Rusland.

Der må nu eksempelvis opdrættes storfalke til jagt herunder jagtfalk.

Faunaforfalskninger via undslupne rovfugle er nærliggende, og kan i værste fald yngle med naturligt hjemmehørende rovfuglearter. Vi kan forvente at se krydsninger mellem forskellige falkearter. Vandrefalk, Slagfalk og Lannerfalk, der kan yngle med hinanden på kryds og tværs, kan få levedygtigt afkom. Sådanne fugle vil før eller siden slippe ud i naturen og kan derved indgå i de naturlige rovfuglebestande. Det er veldokumenteret, at hybridfalke er undsluppet fra fangenskab i Saudi-Arabien og fløjet til Europa, hvor de beviseligt har dannet par med Slagfalk.


Det kommercielle i falke/rovfugle-jagten er uoverskueligt.

Nu kunne man så anlægge den betragtning, at med opdræt af fx falke i fangenskab, kan der ikke være incitament til at stjæle falke i naturen. Men saudi-arabiske falkonerer er af en anden mening. De ønsker således jævnligt at få tilført nyt blod (gener) til deres opdræt af storfalke, som især har ramt den sjældne slagfalk. Og Slagfalk er et særligt stort problem.

I 2006 skrev Dansk Ornitologisk Forening et indlæg med titlen: ”Falkonerer truer verdens vilde rovfugle” følgende:

”Falkonerernes efterspørgsel har nu drevet de vilde bestande af Slagfalke i Centralasien ud på kanten af udryddelse. Ifølge lederen af den amerikansk-baserede organisation for rovfuglebeskyttelse UCR Alan Howell Parrot, så var der før Sovjetunionens sammenbrud en bestand på mellem 3000 og 5000 par Slagfalke i republikken Kasakhstan. Nu er der kun mellem 100 og 400 par tilbage”.

Det var dengang – men jagten på storfalke er ikke aftaget - tværtimod.















 




























Bulgarien

Slagfalken har tidligere været en udbredt ynglefugl i Bulgarien, men forsvandt på grund af falkoneres virke. Efter ikke at have ynglet i landet i 14 år ynglede et par igen i 2018 og denne gang i en redekasse.

Tidligere blev rederne systematisk tømt for unger, der så blev solgt til  Saudi-Arabien, hvilket er veldokumenteret.

Ud fra kommercielle interesser er bulgarske domstole og den bulgarske mafia  stærkt involveret i at ”lovliggøre” handel med slagfalke.

I de senere år har biologer via et EU-Life-projekt opsat 300 redekasser til Slagfalk i Bulgarien. Finn Lund Henriksen, Georg Guldvang og undertegnede har i flere år været i tæt kontakt med de folk, der står bag projektet. Redekasserne er opsat på høje stålmaster over strømførende ledninger, som beskyttelse mod falkonerer. Vi håber så det bedste for slagfalken.   

 


Vi vil naturligvis følge falkejagten nøje og håber, at du vil gøre det samme. Møder du en person med en tam rovfugl skal vedkommende på forlangen fremvise dokumentation for tilladelse til at må drive rovfuglejagt i Danmark.     

Fremad må overvågning af særlig eftertragtede falkearter som eksempelvis den islandske og grønlandske jagtfalk intensiveres. Vi må alle passe på vores vilde natur. Danmark skulle gerne være et foregangsland for naturbeskyttelse, men med indførsel af falkejagt eller rettere rovfuglejagt har vi sendt et meget dårligt signal til omverden. 



 



Det er et sørgeligt syn at se - som her - en vandrefalk anvendt som  ”legetøj” for voksne mennesker.


Jørgen Terp Laursen

Billeder fra Slagfalkekasse-projektet i Bulgarien. Man skal være en modig mand for at turde bestige de meget høje el-master. Bemærk redekassens placering på elmasten.


Det er et ønske at fremme ynglebestanden og holde falkonerer væk fra de ynglende slagfalke.




Falkejagt i Danmark - nej tak!




---------------------------------------------------------------------------------------------------



ØBF-projekter


Projekt Vandrefalk (Falco peregrinus) på Aarhus Havn - 2 redekasser


Projekt Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) på Aarhus Havn - 10 redekasser


Projekt Perleugle (Aegolius funereus) i Midtjylland - 37 redekasser


Fra projekt-områderne ønskes oplysninger om


 vandrefalk - husrødstjert - perleugle 




Alle oplysninger og fotos til hjemmesiden modtages med stor tak og kan sendes til:











Jørgen Terp Laursen,Engdalsvej 81b, 8220 Brabrand,Danmark


Et medlemskab af Østjysk Biologisk Forening er gratis og kan ske ved henvendelse til JTL.

Foreningen har hjemsted på Naturhistorisk Museum, Aarhus  www.gejrfuglen.dk


Danmarks Ugler


Owls of Denmark

Webmaster til hjemmesiden har i en meget lang årrække arbejdet med de danske ugler og har udgivet bogen "Danmarks Ugler" og skrevet mange artikler om de danske ugler.


Vi giver gode råd om ugler og efterlyser oplysninger om de danske ugler

- kontakt venligst Jørgen Terp Laursen.


På hjemmesiderne www.kirkeugle.dk og www.danmarksugler.dk kan du læse meget mere.   



          Alle oplysninger om kirkeugle og slørugle fra hele landes modtages med tak.